47 / 646
40
Belejringen 1658—69 og Københavns Privilegier.
Købstæderne i Sælland, hvis Udviklingsmuligheder skulde
ofres for Hovedstadens Skyld.
Og nu blev endelig Sagen bragt i Orden. Den 24.
Marts 1659 blev Privilegierne underskrevne paa Køben
havns Slot af Kongen og Rigsraadet. De gav loyalt alt,
hvad der var ble ven Borgerne lovet, saa vel ved Konge
brevet af 10. August 1658 som ved de senere Fo r
handlinger.
Byen fik sin Stapelret og Frihed for
Skat og Indkvartering. Den blev nævnet med den
stort klingende, men ret ubestemte Titel af »en fri
Rigsstad ogen fri Rigens Stand« med Ret til at del
tage og stemme i Rigets Anliggender; den fik sit 32
Mands Raad, valgt af Borgerskabet, til Side om Side
med den kongevalgte Magistrat at styre Byens An
liggender. Og dens Borgere blev stillet lige med Adelen
i Henseende til Told og Akcise, ved Besiddelse af ade
ligt Jordegods og ved Adgang til Embeder og Æ res
poster1). — Meget af dette lød af mere, enddet egent
lig var, ogda den nye Regeringsform kort efter ind
førtes, fik Privilegierne aldrig den Betydning, som
Borgerne havde ventet og som Udstederne vel selv op
rindelig havde tilsigtet. Men om alt dette vidste man
endnu intet; foreløbig stod det fast, at et Maal var naaet,
en stor Sejr vundet. Hvad Borgerne i Aarevis havde
higet imod som mod en Lykkedrøm i det fjerne, det
holdt de nu i Haanden som den faste Virkelighed.
Straalende og løfterig tegnede sig Byens Fremtid for
deres Blik, naar de tænkte paa, at nu stod Kongens og
Rigens Segl under deres nye Privilegier.
To Dage efter Privilegiernes Udstedelse kom der
Skuder i Havnen med Proviant. Det var nu Tøvejr og
aabent Vande, — den strengeste Vinter og den haardeste
l) Privilegierne trykte i Kbhvns. Dipi. I, 702.