50 / 646
Belejringen 1658—50 og Københavns Privilegier.
43
en yderligere Indrømmelse til Haandværkerne blev det
vedtaget, at der denne første Gang skulde vælges fem
af dem og kun 31 af Handelsstanden, og derved skulde
det forblive, indtil en af de fem afgik ved Døden.
Først derefter skulde den endelige Ordning træde i
Kraft.
Saa blev Valget foretaget. Frederik Thuresen blev
Forsamlingens Formand, Henrik Jakobsen dens Næst
formand, og disse to blev tillige udvalgte til sammen
med to af Borgmestrene »at have Tilgang til Kongl.
Majt.« paa Byens Vegne1). Nogle Maaneder senere ved
toges »De 32 Mænds Artikler«, en Forretningsorden for
det nye Baad, og saaledes var Byens Kommunal-Forfat-
ning nu i Orden, Selvstyret var begyndt.
Det hører ikke herhen at undersøge, hvorledes
dette Selvstyre blev ført ud i Livet. Det er jo bekendt
nok, at hele den gældende Forfatning kort efter blev
totalt omstyrtet, og den mest uindskrænkede Absolutisme
indført i Danmark. Dermed var Københavns Privilegier
lige saa vel som Adelens og Gejstlighedens, retslig sat
ud af Kraft. De blev dog, som en Gave af kongelig
Naade, stadfæstede i en noget afdæmpet Form af
Frederik III efter Statsforandringen og ligeledes senere
af alle de følgende Enevoldskonger. Men da de Forud
sætninger, under hvilke Privilegierne var vundne, fuld
stændig forsvandt af Statslivet, fik de aldrig den Betyd
ning, som man oprindelig liavde tænkt. Hvad nyttede
Retten til Sæde og Stemme i Rigsraadet eller paa Stænder
forsamlinger, naar Rigsraadet var afskaffet, og Stænder
forsamlinger ikke mere sammenkaldtes? Hvad hjalp det
at have lige Rettigheder med Adelen, naar ogsaa Adelen
selv havde mistet sine gamle Privilegier?
Men vi vender tilbage til 1659. Dette Aar bragte
:) Dipi. I, 704.