49 / 646
42
Belejringen 1658—60 og Københavns Privilegier.
Oldermænd og Bisiddere tilsige at møde den nævnte
Dag paa Raadhuset for at foretage Valget. Forsam
lingen talte kun henved et Hundrede Mænd, foruden
Magistratens egne Medlemmer; men den var utvivlsomt
et fuldgyldigt Udtryk for Byens Stemninger og Ønsker,
og man kan vistnok gaa ud fra, at livis Borgerne selv
havde kaaret »Valgmænd« til denne Forsamling, vilde
den have bestaaet af netop de samme Mænd, som dem
Magistraten udpegede. Disse Mænd havde været Byens
anerkendte Førere under de sidste to Aars Begiven
heder, — de var ogsaa selvskrevne til nu at give Bor
gernes endelige Sejr dens faste og blivende Udtryk.
Større Vanskelighed mødte, da der af denne For
samling skulde udpeges de 32 Mænd. Efter Privi
legiernes Lydende skulde disse tages blandt »de bedste
og fornemste Borgere«, og derved udelukkedes efter den
Tids Begreber hele Haand værkerstanden fra at faa Sæde
i den nye Forsamling. Paa den anden Side kunde
man vanskelig forbigaa Haandværkerne. Under Kampen
mod de priviligerede Stænder havde Byens ledende
Mænd selv draget dem med ind i Bevægelsen, og
Haandværkernes Navne stod Side om Side med deres
egne under de Aktstykker, der fremsatte Borgerskabets
Krav. Og ikke m indre havde de under hele Belejringen
baaret deres Part af Byrden fuldt ud sammen med
Handelsstanden. Kunde man da nu lade dem gaa med
en Tak for godt udført Arbejde og en Meddelelse om,
at nu behøvedes de ikke længer?
Forsamlingen fandt paa en Udvej. Det bestemtes,
at Byens egentlige Repræsentanter, de 32 Mænd, der
valgtes paa Livstid, alle skulde tages blandt de »for
nemme Borgere«. Men ved Siden af dem skulde vælges
fire Haandværkere, der kun sad i Byraadet to Aar og
derefter afløstes af andre. Den nye Forsamling kom
saaledes egentlig til at bestaa af 36 Medlemmer. Som