542 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
533
at Dæmningen blev ødelagt, og at han jævnlig fyldte
Slusen med Møg, som løb ud i Havnen, naar Stigbordene
bleve trukne. Dette var til stor Ulempe for Havnen,
der maatte renses hvert tredie eller fjerde Aar med stor
Bekostning for Borgerskabet.
Dette Forhold, der vel næppe har været stort bedre
tidligere, end det var i 1597, forklarer, hvorfor L a d b r o
ret snart efter Vandmøllens Anlæg maatte opgives som
Byens Skibsbro. I 1419 omtales endnu L a d b r o s t ræ d e
i Forbindelse med Vandmøllen1), men allerede i 14282)
er Navnet Ladbrostræde veget for L æ d e r s træ d e . Dette
tyder paa, at Navnets Oprindelse er ved at gaa i Glemme,
og at Ladbro er ved at forsvinde som Skibsbro.
Kort efter Belejringen i 1523 sælges Ladbros Areal,
og derved opstaar Grundene paa Magstrædes Sydside,
samtidig med at Møllegraven stadig forlænges mod Øst
sønden for disse Grunde3). Der solgtes her fem Grunde,
hvis Ejere fra Vest til Øst vare Anders Halager, Henrik
Mither, Kort Fincke, Jens Brolægger og Anders Jensen.
Den østligste af disse Grunde laa »østen næst op til«,
o: vest for V e s te r Mag, det offentlige »Vandhus«, hvor
efter Magstræde fik Navn, og hvis ældste Plads vistnok
var ved Strædets Østende. I den Grad var Ladbro i
1523 gledet ud af den almindelige Bevidsthed, at Maget
og Stranden ere de eneste Stedbetegnelser ved de oven
nævnte Salg.
Efterhaanden som Opfyldningen skred frem, opstod
det korte Stykke af Knabrostræde, der gaar fra Mag
stræde til Nybrogade, og Maget er sandsynligvis fulgt
J) K. D. I 148.
2) K. D. I 156.
8) K. D. I 336,337. Det erurigtigt, naar O. Nielsen i Kbh.Hist.
o. Beskr. I p.
311 antager,atGrundenenordforMagstræde have for-
øget deres Areal ved Indtagning af Jord fra Stranden, thi ingen af
dem naar ud over den oprindelige Kystlinie.