547 / 646
538
Bidrag til Københavns Topografi.
Denne Bro blev næppe fuldført i Christian IV.’s Tid,
thi paa Pufendorfs Kort, der maa være fra ca. 1650,
vises ingen Bro. Derimod findes der paa Belejrings
kortet fra 16591), paa et Bebyggelseskort fra ca. 1666
over Kvarteret omkring Løngangen samt paa et Kort
over Byen fra 16702), angivet en Bro fra Knabrostræde
over til Slotsholmen. I Grundtaxten af 1668 siges Knabro-
strædes vestlige Hjørnested ved Stranden at ligge ved
»den ny e Bro«. Det er denne, der ha r givet Nybro
gade Navn. Tiden for dens Anlæg maa altsaa sættes til
1650-Aarene og ikke, som af O. Nielsen, til kort før
16813). Man forstaar da ogsaa bedre, at dens Afløser,
R ø d e b r o , der blev nedrevet 1726, kan være opført ca.
16904).
Christian IV .’s Brev om Striden mellem ham og
Borgerne viser tydeligt, at Grunddannelserne i Havnen
ikke udelukkende skyldtes Møllegravens medførte Dynd,
men vistnok fuldt saa meget fremkaldtes ved vilkaarlige
Opfyldningsarbejder paa det flade Vand. Dette Brev
giver samtidig et ejendommeligt Indblik i Tidens mang
lende Sans for Hygieine og Dekorum. Kongens Slot laa
altsaa med Skarnholmens Losseplads mod Nord og med
Dynger af Fejeskarn, Staldgødning og Affald mod Syd
paa begge Sider af Tøjhushavnen, og Kongens private
Kørevej, Løngangen, førte fra Skarndyngerne ved Slottet
over til Opfyldningen af Skarn og Dynd ved Vandkunsten
og tæt forbi Byens Nødtørftslius. De ildelugtende Om
givelser synes ikke at have generet Christian IV., men
det ildelydende Navn, Skarnholmen, forargede dog hans
Efterfølger saa meget, at han under Straf forbød dets
Brug og omdøbte Grunden til at bære Navnet Slots
x) Ny kgl. Saml. 372 c! Fol.
2) GI. kgl. Saml. 717 Fol.
3) O. Nielsen: Kbh. Hist. og Beskr. V p. 25.
4) K. D. VIII 694.