543 / 646
534
Bidrag til Københavns Topografi.
med. Det er rimeligvis dette, der er gengivet paa det
ældste Kort fra ca. 1600 som en Udbygning i Vandet
ved Magstrædes Østende.
Møllegravens og Kystliniens Beliggenhed i det 17de
Aarhundrede fremgaar af
Gert Meiers
Skøde af 16281),
af
Robert Colnets
Skøde af 16582) og af mine Undersøgelser
i Knabrostræde, hvor jeg har fundet Møllegravens Bol
værker (Fig. 5 be—bo og b
7
—bî), der strakte sig fra
daglig Vande op til Kote 0,5. Efter at Opfyldningen var
skredet fremad, blev Maget eller Vandhuset flyttet længere
mod Vest, hinsides Møllegraven; der blev da ført en
Gang hen omtrent langs nuværende Nybrogade og bygget
en Bro, V a n d h u s b r o e n , over Møllegraven. Den nævnes
i 1614—15 i Antegnelserne til Byens Regnskaber som
den nye Bro, der havde været altfor dyr; den havde
kostet 125 Daler3), og dens Beliggenhed kan fastslaas
gennem det før nævnte Skøde til Colnet. Et spinkelt
Bolværk (bs—bs), som jeg fandt i Knabrostræde, har
mulig sin Oprindelse fra Vandhuset.
De Forandringer, som Kystlinien i denne Del af
^Havnen undergik indtil Begyndelsen af det 17de Aar-
hundrede, vare, saaledes som det ogsaa fremgaar af
Kortet af ca. 1600, forholdsvis ubetydelige og tilfældige.
En væsentlig Ændring fandt derimod Sted, da Christian IV.
paabegyndte sin første Befæstning af Byen; det Op
fyldningsarbejde, som da foretoges, er i Udstrækning
endnu større end det, der omtrent 70 Aar tidligere blev
udført i Havnens nordlige Del, da Løbet mellem Bremer-
holm og Byen blev udfyldt.
Paa Slotsholmssiden blev de to Skarnholme, hvor
Christian III. i 15494) gav Borgerne Tilladelse til at have
x) K. D. III 69.
2) K. D. I 683.
8) K. D. VI 201.
4) K. D. I 423.