548 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
539
ho lm en1). Enden paa Striden mellem Christian IV. og
Borgerne blev, at Kongen beholdt Grunden ved Løn
gangen, og i 1658 blev den tilskødet
Rob. Colnet
til et
Glasværk2).
Slotsholmskanalen gik, saaledes som vist paa Fig. 5,
sydøst for den nuværende, inde over Slotsholmens nu
værende Grund, formentlig paa det Sted, hvor det op
rindelige Farvand , Havnens gamle Indløb K a lv e b o d
su n d , var dybest. Efterat Frederiksholmskvarteret var
bleven opfyldt, Løngangen nedrevet og Møllegraven til
kastet i 1667 og følgende Aar, og S to rm b r o e n var
bleven opført, blev en Del af Colnets Glasværksgrund i
16793) afgivet til de tilstødende Grundejere i Magstræde;
omtrent samtidig blev Slotsholmskanalen udgravet
med den dybe Bugt ved Hjørnet af Nybrogade og
Frederiksholms Kanal, som den bevarede, indtil Sten
bolværket blev sat. Derved forsvandt Glasværksgrunden
som selvstændig Ejendom.
Detailler af Bebyggelsen syd for Møllegraven ha r
jeg indtegnet paa Fig. 5 efter et Bebyggelsesprojekt fra
ca. 16664), paa hvilket de forskellige ældre Bygninger ere
skitserede med Punktering.
Man ser her Strand
kompagniets Vagtbus og Vandmøllens Grund syd for
Møllegraven med en derpaa værende Bygning, af hvis
') K. D. III 355.
2) K. D. I 683.
8) K. D. VI 702—03 jfr. O. Nielsen: Kbh. Hist. og Beskr. IV p.
330—31. O. Nielsen sammenblander her Glasværksgrunden med den
Grund, som Colnet købte d. 7. Sept. 1668 paa Hjørnet af Stormgade
(K. D. VI 476); forøvrigt bør det bemærkes, at i de ældste Skøder
benævnes Stormgade Løngangsgaden, medens Løngangsstræde kaldes
Stormgade eller Stormstræde.
4) Kgl. Bibi., GI. kgl. Saml. 717 Fol. Den paa Kortet indtegnede
Retning for Befæstningen langs Vandkunsten svarer ikke til Christian IV.’s
oprindelige (paa Fig. 5 gengivne) Vold, men til den i 1659 »for wiede«
o: mod Syd udvidede Bastion (K. I). III 491).
' 35*