Tømmermester Kaysers Mesterprøve.
589
virke ved den forlangte Prøve. Efter hans Mening skulde
den kongelige Resolution af
1
. Sept. 1830 forstaas saa-
ledes, at det ikke var tilstrækkeligt, »at Candidaten viser
en Haandfærdighed i at bruge Saug og Øxe, som det
fordres af en Tømmersvend, men han maatte tillige godt
gøre, at han besidder den Duelighed, der fordres af
Svenden for at blive Mester, nemlig at kunne efter op-
given Planfigur af en Bygning dertil construere et Tag
værk i Tegning og Modellering«. Det er altsaa i Virke
ligheden hele Laugsprøven, han fordrer, — netop den
Tagmodel, som Kayser udtrykkelig havde andraget om
at blive fri for!
Men endvidere gør han opmærksom paa, at det
hverken er ham eller den polytekniske Læreanstalt, der
skal bedømme en saadan Prøve, men derimod K u n s t
a k a d em ie t. I Akademiets Fundats hedder det udtrykke
ligt: »Naar nogen uden for Laugene maatte søge Bevil-
villing paa Laugsret som Svend eller Mester, skal han
for Academiet bevise sin Kundskab og Duelighed, for
inden Bevillingen kan tilstaaes«. Magistraten sendte ham
fornyet Paalæg om at efterkomme Kancelliets Vilje, men
Stadsbygmesteren vilde stadig ikke. »Efter Sagens gen
tagne Overlæg er jeg bestyrket i Bevidstheden om, at
jeg har fyldestgjort den mig viste Tillid v e d at have
meddelt saavel Magistraten som Bestyrelsen min Fo r
mening om Beskaffenheden af den tilsigtede Prøve paa
Haandfærdighed i nærværende Tilfælde, og v e d at have
henledet Opmærksomheden paa Kunstacademiets Fo r
hold til Sagen«. Og senere fastslaar han endnu en
Gang, at Prøven ikke fyldestgørende kan aflægges paa
nogen anden Maade »end den for Lauget vedtagne:
at tegne og modellere et Tagværk under behørig Kon
trol«.
Over for al denne Genstridighed havde Magistraten
kun den spagfærdige Trussel at fremføre, at den, hvis