601 / 646
592
Tømmermester Kaysers Mesterprøve.
sidste dog endnu en Gang fralægger sig alt Ansvar fol
det passerede.
Faa Dage efter, d. 22. Febr. 1845, meddeltes der
Kayser Borgerskab »som Tømmermester i Lauget«.
Men imidlertid havde denne Sag faaet Virkninger,
der rakte ud over det rent personlige Spørgsmaal, om
Kayser skulde blive Tømmermester eller ej. Der forløb
et Aar, fra han havde indgivet sin første Ansøgning til
Kancelliet og indtil han kunde tage fat paa Mesterprøven,
og denne Ventetid og de mange Genvordigheder, han
mødte, havde selvfølgelig ikke stemt ham blidere over
for Lauget. Han benyttede da Ventetiden til at skrive
en lille Bog, hvori han opgjorde sit Mellemværende med
det Laug, der saa nødig vilde se ham som Medlem, og
hvori han særlig gik løs paa den Fordring om en Me
sterprøve, som var kommen ham selv saa meget paa
tværs. Hans Bog udkom anonym t i 1844; den bærer
Titlen: Om de nuværende Mesterprøver ved Haand-
værkslaugene.
Som Motto kunde han sætte en Udtalelse af ingen
ringere end A. S. Ørsted: »Det kan ikke nægtes, at Due
lighed i en Profession eller i det Mindste i en Green af
samme kan erhverves af Mangen, som ikke kan gøre
det befalede Mesterstykke, eller som i alt Fald afskrækkes
eller hindres ved det med sammes Forfærdigelse for
bundne Ophold, Bekostning og mulige Chicane«.
Det var denne Betragtning, som Kayser uddybede
og forsvarede med stor Dygtighed og et indgaaende sag
ligt Kendskab. Han havde let ved at hævde, at Prøven
kun beviste Stykmesterens Haandfærdighed paa et meget
specielt Omraade, men aldeles ikke godtgjorde hans
Dygtighed som Haandværker i det hele, endnu mindre
hans Evner som Arbejdsleder. At »gøre Mesterstykke«
var en speciel Færdighed, som Svendene ligefrem maatte
lære for det samme, og som de rimeligvis aldrig fik Brug