605 / 646
596
Tivolis første Oprindelse.
blot fik noget andet at tænke paa; naar Folk keder sig,
politiserer de«. Dette synes at være en mundtlig Over
levering, der med lidt Variation ogsaa fortælles af andre
Forfattere, der har beskæftiget sig med T ivoli1). Hi
storien knyttes til en Audiens, som Georg Carstensen
skal have opnaaet hos Kristian VIII for at faa det gamle
Fæstningsterræn overladt, hvilket som bekendt ogsaa
lykkedes, og muligvis er der paa en eller anden Maade
et Gran af Sandhed deri som i de fleste af den Slags
Anekdoter. I det »Officielle Tivoli-Fest-A lbum«, der
udkom paa Anstaltens Halvhundredaarsdag 1893, ud
pensler afdøde Prof. P. Hansens litterære Pen yderligere
dette Sagn særdeles net og nydeligt, og med smaa poli-
tisk-historiske Allusioner og Betragtninger.
Men hvorledes det hele iøvrigt gik til ved Tivolis
første Oprindelse, er hidtil ikke udredet, skønt Sagens
Gang i sine Enkeltheder frembyder virkelig Interesse2).
I Grunden laa Tivoli i Luften. Først og fremmest maa
man vel erindre, at den Institution, der i 1843 fremtryl-
ledes paa det gamle Fæstningsterræn uden for Vester
port, ingenlunde var en særlig dansk Opfindelse. Rundt
omkring ved de store evropæiske Stæder laa allerede
den Gang Forlystelsesanstalter af samme Art som vort
og under samme Navn, som det vi fik. Men ikke nok
dermed — Vesterbros Jordbund var tillige gennem T i
derne gødet, saaledes at et Tivoli paa dette Sted havde
let ved at fæste Rod og spire op. Allerede ved Begyn
delsen af Aarhundredet havde en fransk Kunstberider,
Louis Chiariny, arrangeret en Vauxhall derude, som
x) Blandt andre Skrifter, der behandler Tivolis Historie, kan
nævnes: Peter Engeli, Kjbhvns Tivoli i 50 Aar, 1893 (til Dels efter
Optegnelser af Busholm sen.), og C. Ginderup, Den første Breche i
Kjbhvns Befæstning, 1893.
2) Sagens Akter findes i R. A. Danske Kane. 2. Dept. Miss. og
aabne Breve 1842 Nr. 235 e. Jvfr. Borgerrepræsentat.’s trykte Forhandl.
1841— 42 (Møderne 2. og 9. Sept., 14. Okt. og 16. Dec.).