606 / 646
Tivolis første Oprindelse.
597
dog kun opretholdtes nogle faa Aar, men ogsaa den
gamle James Price havde den Gang paa Vesterbro et
helt lille Etablissement til Hovedstadens Indvaaneres
Fornøjelse; og længer ned i Tiden var der fuldt op af
Lysthaver med Gynger og Keglebaner. Men
naturligvis,
det var kun smaat, og der manglede dette ubestemmelige,
der gav Tivoli den rette Duft. Der var altsaa her et
Savn at afhjælpe, vistnok ogsaa et saare dybtfølt.
Havde nu Georg Carstensen — ligesom andre ge
niale Opfindere — sagt som saa: Tivoli ligger i Luften,
nu hæver jeg Skatten, saa havde hans Hæder som Ideens
Ophavsmand herhjemme været lige saa uvisnelig som
den Ære,
han med Rette høstede ved at grundlægge
Anstalten. Men saaledes gik det slet ikke til.
En skønne
Dag fik Christian VIII nemlig forelagt følgende Andra
gende, der var dateret den 2. Jun i 1841:
»Ligesom det ligger i Forholdenes Natur, at der
ved enhver større Stad maa findes offentlige Forlystelses
steder, saaledes maa det unægteligt erkendes for meget
rigtigt med Hensyn til Nationens Moralitet og Foræd
ling, at disse Indretninger ere saa vel anlagte og ord
nede, at de, idet de opfylde deres Bestemmelse, at skaffe
Mængden passende Adspredelse og Moro, tillige fjerne alt
uædelt og nedværdigende, og drage saaledes til sig, at
de Forlystelser, der ere af modsat Natur, ingen Deltagere
erholde.
Maa det anførte erkendes for rigtigt, vil det vistnok
findes beklageligt, at der i Københavns Omegn, uagtet
Byens fortrinlige Omgivelser, dog næsten aldeles savnes
Forlystelsessteder af saadan Beskaffenhed, at det bedre
Publikum med sand Fyldestgørelse kan betræde dem,
og at de ringere Klasser kunne erholde Smag paa noget
bedre end deres sædvanlige Adspredelser. I Betragtning
heraf have vi tænkt os Muligheden af i Nærheden af
København at etablere et saadant offentligt Forlystelses