Tivolis første Oprindelse.
599
for saa vidt saadant maatte ønskes, at afhænde disse
under Forevisningen, til at have Rutschbaner, Billarder,
Keglebaner, Glidebaner, Karussel, give Fyrværkerier, lade
Luftballoner stige op, give Forestillinger af alle Slags
nye Opfindelser m. m., saa vel som imod Betaling at
beværte det besøgende Publikum med enhver Slags Fo r
friskning.
2
) Om Ret til at lade for Entreen til Tivoli erlægge
en efter Omstændighederne passende Betaling.
3) Om Eneret paa et saadant Anlæg og dets Drift
i 20 Aar.
4) Om Fritagelse i disse 20 Aar for enhver anden
Afgift af Anlæget og dets Drift end de sædvanlige
paa Jordsmonnet og Bygningerne hvilende offentlige
Tyngder.
Dersom Deres Majestæt maatte værdige denne Gen
stand Deres allernaadigste Opmærksomhed, tvivle vi ikke
om, at vort Foretagende vil erkendes gavnligt og værdigt
den Understøttelse og Beskyttelse, uden hvilke det ikke
kan realiseres. Kunde vi ved Deres Majestæts Naade
blive sat i Stand til at virke noget gavnligt i en Ret
ning, der ingenlunde er uvigtig, men i hvilken det fore
kommer os, at de væsentligste Hensyn hidtil ere tabte
af Sigte, saa skulle vi visselig ikke undlade nogen Be
stræbelse eller noget Offer, hvorved vort Anlæg kunde
bringes til den størst mulige Fuldkommenhed i sit
Slags.« —
Hvilket Navn stod der nu under dette Aktstykke?
Carstensens? Ingenlunde. Det var to satte københavnske
Borgermænd, der havde undfanget den lykkelige Ide,
nemlig Kunst-, Bog- og Papirhandler
Meyer Hermann
Bing
og en Kunstdrejer i Klareboderne,
Lauritz Ter-
mannsen Nygaard.
Man tør med nogenlunde Vished
gaa ud fra, at Hovedmanden var den førstnævnte, der
ogsaa selv havde sat Andragendet op. Nogen ubetyde