610 / 646
Tivolis første Oprindelse.
601
et fornuftigt Omdømme, naar det gjaldt en Sigtning af
Stadens Forlystelser; det var sjældent, at det ringere fik
Forrangen for det, der vandt Navnkundighed gennem
Tiderne. Pricerne, f. Eks., blev altid taget under Vin
gerne af de københavnske Politimestre. — Borgerrepræ
sentationen var i og for sig ikke særlig opsat paa den
Bing’ske Tankes Bealisation, skønt den intet fandt at
erindre imod selve Anlæget af en saadan Forlystelses
anstalt. Sagen forhandledes i et af de første Møder i
September 1841, og den 9. Septbr. afgik Erklæringen til
Magistraten. Navnlig den ansøgte Bettighed til at af
hænde Rariteter og Kunstsager var Forsamlingen en Torn
i Øjet, og dette foranledigede den til en Bemærkning
om, »at paa denne Maade kunde dette Etablissement
blive et Basar eller almindeligt Udsalgsted for alle Va
rer, hvorved lettelig kunde opstaa en Kollision med
andres Handelsrettigheder, og at det derfor nærmere
maatte betegnes, at der under de nævnte Udtryk ikke
kan forstaas Ret til at afhænde Ting, som henhører til
Haandværksarbejder eller Varer, men ikkun Kunstsager
i indskrænket Forstand, saasom Malerier, Kobberstik,'
Billedhuggerarbejder, slebne Stene o. s. v.«. Tillige fandt
Borgerrepræsentationen, at der ganske vist kunde være
Grund for det offentlige til at ønske Oprettelsen af et
saadan t Etablissement og saa vidt mulig at skærme det
mod Konkurrence fra anden Side, men ansaa det dog
for betænkeligt at monopolisere det for et Tidsrum af
tyve Aar; Supplikanterne maatte nøjes med fem. Og
endelig mente man, at der burde svares Næringsskat
og Afgift til Fattigvæsenet. Den sidste Afgift, der ved
Fattigforordningen af 1799 var fastsat til 10 %> af Brutto
indtægten ved saadanne Forlystelser, var ved et Reskript
af 15. Aug. 1806 bleven nedsat til det halve, naar ved
kommende Entreprenør var Borger i Staden og ikke en
39
K Ø B
EN5A7KS
K
omhïïnebibliotbkbb
LÆ SESALEN
CHRISTIANSHAVN