Tivolis første Oprindelse.
603
Foretagende nogen særdeles Vigtighed for det offentlige«.
»Er en Indretning af denne Art«, hedder det videre,
»bleven organiseret paa en hensigtssvarende Maade og
har den vist sin Virksomhed i fem Aar, maa den der
ved have erhvervet en saadan Kraft og Fasthed, at ikke
let nogen anden vil vove at optræde ved Siden af den.«
Men det var ikke alene Bing og Nygaard, der havde
faaet Øje paa den officielle Meddelelse i Bladet, ogsaa
Georg Carstensen havde faaet Nys om, hvad der var i
Gære. Som Personlighed var han vidt forskellig fra de
to Borgermænd. Deres Opgave var ikke blot at ud-
pønske en hensigtssvarende Indretning, men tillige en
Institution, der maatte antages at svare Regning; det
var forsigtige Forretningsmænd af den gode gamle Skole,
der ikke vovede sig længer ud end der var fast Bund
under Fødderne. Carstensen var lige det modsatte; en
langt mere forhaabningsfuld og poetisk Natur, der ka
stede sig ud i Tilfældet og stolede paa, at Heldet nok
vilde indfinde sig — og derfor vandt han ogsaa Lykken.
I de forudgaaende halvandet Aars Tid havde han op
holdt sig i Paris, beskæftiget med forskellig Bladvirk
somhed, medens han samtidig ledede et Tidsskrift, der
udgik her i København under Navn af »Portefeuillen«
og forøvrigt var meget nydeligt. I 1841, vistnok ved
Midsommertide, kom Carstensen tilbage til Danmark,
og i Begyndelsen af Juli udkom første Hefte af »Porte
feuillen «s Afløser »Figaro«, der straks indbød til en
Vauxhall og Koncert, som Udgiveren agtede at a rran
gere for sine Abonnenter i Anledning af Kronprins Frede
riks Formæling med Prinsesse Mariane. Festen fandt
Sted i Rosenborg Have den 15. Juli. »Kjøbenhavns-
posten« fandt, at den var meget god, og at det var van
skeligt at gætte, hvad Carstensen nu til Vinter vilde
finde paa, enten en Kanetur for Abonnenterne til Belle-
vue med fri Frokost eller en Maskerade paa Skyde-
39*