Tivolis første Oprindelse.
605
Forstæder at anlægge et permanent Etablissement under
Benævnelse: K ø b e n h a v n s T iv o li og V aux h a ll.
Da Oprettelsen af et saadant Tivoli efter den Plan,
jeg har lagt for samme, er forbunden med betydelige
Omkostninger, der i det første Aar vilde beløbe sig til
15 à 20000 Rbd., vil jeg ikke kunne opnaa den dertil
fornødne Driftskapital uden at være garanteret ved et
Privilegium paa et vist Antal Aar, saaledes at hvis min
Plan skulde vinde Deres Majestæts allernaadigste Bifald,
Privilegiet da maatte lyde paa 5 Aar fra 1. Juli 1842 at
regne. — Da fremdeles et saadant Etablissements Øje
med er, ikke alene at forskaffe det større Publikum
Lejlighed til for en ringe Indgangspris at deltage i en
Forlystelse, der kan tilfredsstille de forskellige Aldere
og Klasser ved de mangfoldigste Variationer i Skuespil,
Kunstpræstationer etc., men ogsaa at aabne nye E r
hvervskilder for Kunst- og Industridrivende, saa tillader
jeg mig allerunderdanigst at ansøge [om] Deres Majestæts
allernaadigste Tilladelse til, at det nævnte Privilegium
maatte give mig Ret til i min Tivoli at etablere:
1. En Basar til Forhandling af alle Arter inden
landske Industriprodukter.
2. En Koncertpavillon.
3. Et Tivoli-Teater (for Kunstpræstationer, Dans,
Maskerade o. s. v.).
4. Et Kosmorama eller Panorama.
5. En lavtbrændende Fyrværkeri-Estrade.
6
. Gynger, russiske Glidebaner o. s. v.
7. Keglebaner og andre Tivoli-Spil.
8
. En Billard-Pavillon.
9. En Restauration.
10. Kaffehus samt Divan for Tobaksrygning.
11. Konditorpavilloner.
Skulde jeg være saa lykkelig at opnaa et saadant
allernaadigst Privilegium, tillader jeg mig tillige aller-