616 / 646
Tivolis første Oprindelse.
607
[her sigtes til Carstensens offentlige Festarrangementer i
Rosenborg Have]. Naar det ikke skulde være den med
os ansøgende Mands Hensigt at benytte det attraaede
Privilegium paa den lier antydede Maade, da maa vi
meget betvivle, at de Begunstigelser, han med Hensyn
til samme ansøger om, staar i Forhold til det Tab, han
ved Entreprisen udsætter sig for.«
Hermed var Loddet kastet. Privilegiet, der udstedtes
den 7. April 1842 og lød paa fem Aar fra 1. Juli 1843
at regne, tilfaldt Georg Carstensen. De to andre fik ikke
Ret i deres Sortsyn; Carstensens Tivoli slog an, og selv
om Aktionærerne i de første Aar led Skuffelser, viste
det sig at være et udmærket stabilt Foretagende, selv
med de indskrænkede Begunstigelser. Til Indskrænk
ningerne kom iøvrigt ogsaa d en , at Carstensen ikke
uden særskilt Tilladelse maatte give Maskerader og sce
niske Forestillinger. Skuespildirektionen vaagede over
Teatrets Tarv, i Grunden mere end ønskeligt var, og
saa vidt det lod sig gøre forbød den alle andre offent
lig at spille Komedie paa Stadens Grund; man holdt sig
stadig til Privilegierne af 1750 og Reskriptet af 25. Juli
1817, der yderligere indskærpede gamle forældede Be
stemmelser. Imidlertid var det ikke Teatret, som i dette
Tilfælde drog Fordel af Forbudet, men derimod Brød
rene Price, der som bekendt fik forhindret, i hvert
Fald for en Tid, at Tivoli opførte Pantomimer.
Hvorom alting er, saa var det ingen Ulykke, at
Carstensen kom til at grundlægge Anstalten — tvertimod;
ban viste sig at have det rette Haandelag. Men han
viste sig tillige som en baade driftig og dristig Forret
ningsmand, der uden smaalige Hensyn snappede Ideen
ud af Hænderne paa sine Konkurrenter. Forøvrigt led
han siden selv en lignende Medfart; til Trods for sine
ubestridelige Fortjenester af Tivoli fik han kun Utak