609 / 646
600
Tivolis første Oprindelse-
lig Mand var han langtfra; da han i 1845 fik sin ny
Butik aabnet i Kronprinsensgade, var det noget af en
Begivenhed, som forøvrigt Christian VIII ved sin Nær
værelse gjorde end mere ærefuld.
Senere hen blev
Bing Industriforeningens Formand, og flere af hans Søn
ner erhvervede sig hver paa sin Vis et anset N avn1).
At Kongen har læst Andragendet med nogen Op
mærksomhed, tør næppe være Tvivl underkastet. Men
at han just deri har fundet det Papir, som i Mangel af
en fri Forfatningsakt var egnet til at vifte alle de poli
tiske Rumlerier bort fra Undersaatternes Tanker, faar
staa hen. Det ha r næppe Rimeligheden for sig. Ikke
saa ganske faa af den Art Supplikker passerede mellem
Aar og Dag hans Kabinet, og Kongen lod dem som
Regel straks gaa videre til Kancelliet. Det gjorde han
ogsaa i dette Tilfælde. Og saa begyndte Andragendet
sin Vandring rund t om til den Bys Autoriteter, der
skulde have Æren af at huse den nye Anstalt.
Først udtalte Politidirektør Bræstrup sig. Bing og
Nygaards Forehavende syntes ham »skikket til at for
skaffe saavel Københavns Indvaanere som de rejsende,
der i stigende Antal aarligen besøger Staden, Lejlighed
til passende og anstændige Fornøjelser og derfor ogsaa
at egne sig til Understøttelse under Forudsætning af, at
det maatte lykkes Entreprenørerne at give det en hen
sigtsmæssig Indretning og at kunne vedligeholde det«.
Og Ideen var navnlig praktisk, fordi det vilde være let
tere at holde Orden, naar saa mange Forlystelser var
samlede paa et Sted. Denne Embedsmand saa naturlig
vis Sagen fra sit Synspunkt. Men forøvrigt vidste saa
vel Bræstrup som hans Forgængere som oftest at vise
x) Se H. Trier, Amagertorv Nr. 8, S. 171 ff., Biogr. Lex. og Hauch-
Fausbølls Slægtshaandbog. — At Bing havde Talent for slige Sager, saas
ogsaa ved andre Lejligheder; jvfr. Bournonville, Mit Theaterliv II, 233.