HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

588

Tømmermester Kaysers Mesterprøve.

Paa dette Tidspunkt har Kayser faaet Nys om, at

det ikke stod sig alt for godt med hans Andragende, og

han sendte da en Skrivelse til Magistraten, hvori han

foretog et lille Tilbagetog. Han indskød sig nu ud tryk

kelig under det Tilsagn, der var givet Polyteknisk Lære

anstalt i 1830, og tilbød at underkaste sig den i den kgl.

Resolution omtalte ikke-laugsmæssige Prøve. Saaledes

havde Magistraten nu faaet Materiale nok til at kunne

besvare Kancelliets Forespørgsel, og den fremsatte da

som sin Mening, at Kaysers Andragende kunde bevilges,

naar han aflagde den i Resolutionen 1. Sept. 1830 om

talte Prøve paa Haandfærdighed. Den foreslog tillige,

at Polyteknisk Læreanstalt, Stadsbygmesteren og Older

manden for Tømmerlauget i Forening kunde stille Op

gaven og bedømme Kaysers Løsning af den. — Kancel

liet tiltraadte alt det foreslaaede.

Nu var altsaa Autoriteterne enige og dermed, skulde

man synes, Sagen afgjort. — Nej langtfra! End ikke

paa et saadant lille Spørgsmaal kunde den enevældige

Regering føre sin Vilje igennem overfor sine genstridige

Undersaatter.

Polyteknisk Læreanstalt, der jo hele Tiden havde

støttet sin Kandidat, var den eneste af de tre udnævnte

Dommere, der var villig til at have med Kaysers Mester

prøve at gøre. Oldermand Balsløw havde tidligere sagt

sin Mening, og da det ikke havde hjulpet, indskrænkede

han sig nu til at gøre Obstruktion; han udeblev ganske

stille fra de Møder, til hvilke han blev tilsagt. Og det

viste sig .nu , at han havde en fuldtro Meningsfælle i

Stadsbygmesteren Professor Malling.

Ligesom Oldermanden udeblev ogsaa Professoren fra

det Møde med Læreanstaltens Repræsentant, hvortil han

var tilsagt; men han gjorde det ikke i Stilhed. I lange

Skrivelser til Magistraten kritiserede han den trufne Af

gørelse og fremlagde sine Grunde til ikke at kunne med