TØMMERMESTER KAYSERS
MESTERPRØVE.
AF
VILLADS CHRISTENSEN.
I
Laugsvæsenets Dage var der ingen Vej uden om.
Den Haand værker, der vilde nedsætte sig som selv
stændig Mester, s k u l d e være Medlem af Lauget, og for
at blive det krævedes ikke blot Indtrædelsespenge,
Borgerskab og meget andet, som voldte Udgifter, men
først og fremmest, at han bestod Optagelsesprøven,
gjorde sit M e s te r s ty k k e . At forfærdige et saadant var
et langvarigt og bekosteligt Arbejde — det kunde i
mange Fag udkræve flere Maaneders uafbrudt Flid —,
og allerede derved var en Mængde Svende udelukkede
fra nogen Sinde at blive selvstændige Mestre. De havde
ikke Raad til at undvære deres Arbejdsindtægt i den
Tid, Mesterprøven stod paa, og det var dem næsten
umuligt af deres Svendeløn at spare saa meget sammen,
at de kunde afholde alle de kontante Udgifter, der var
forbundne dermed. Og var endelig Mesterstykket for-
færdiget — i Oldermandens Hus og under stadig Op
sigt —, saa beroede det dog til sidst paa Laugets Fo r
godtbefindende, om »Stykmesteren« slap derind eller ej;
thi Prøven skulde tages god af Oldermanden og »Skue
mestrene«, og hvis de vilde finde noget at udsætte paa
den, kunde det altid lykkes. Der var saaledes rigelig Plads
for Vilkaarlighed og Chicane.