593 / 646
584
Tømmermester Kaysers Mesterprøve.
Men i Løbet af 19. Aarhundrede begyndte Ærbødig
heden for det nedarvede, ogsaa i Laugsvæsenet, aLvakle,
og efterhaanden som de liberale Partier rykkede frem,
blev Kampen for Næringsfriheden et af deres vigtigste
Programpunkter. Laugenes Eneret blev vel først afskaffet
ved Næringsloven af 1857, og de tvungne Mesterprøver
opretholdtes til det sidste som Betingelse for at faa Ad
gang til dem ; men allerede tidligere havde Regeringen
dog aabnet forskellige Bagdøre ind til Laugene, uden
om de reglementerede Oldermænd og Skuemestre.
Da det kongelige Akademi for de skønne Kunster
oprettedes i 1814, bestemtes det i Fundatsen, at de ved
Akademiet oplærte Artister, som havde vundet den store
Guldmedalje, maatte nyde Laugsrettigheder som Mestre
uden at gøre Mesterstykke. Og straks efter Oprettelsen
af Polyteknisk Læreanstalt i 1829 ansøgte Læreanstaltens
Bestyrelse om, at de fra den dimitterede Kandidater i
Mekaniken eller den anvendte Naturvidenskab maatte
faa Adgang til at drive borgerlig Næring uafhængig af
Laugsindretningen. Ansøgningen blev vel ikke bevilget
i sit fulde Omfang, men under 1. Sept. 1830 blev der
dog givet Læreanstalten Tilsagn om, at dens Kandidater
kunde ved Ansøgning til Kancelliet faa Bevilling til at
tage Borgerskab paa Næringsbrug uden at underkaste
sig de sædvanlige laugsmæssige Prøver. Dog skulde de
i hvert enkelt Tilfælde aflægge de Prøver paa Haand-
færdighed, som maatte anses fornødne.
Med denne Indskrænkning i det ansøgte ha r hverken
Læreanstalten eller dens Kandidater været tilfreds, og
det ser nærmest ud til, at den af Kancelliet paapegede
Omvej slet ikke er bleven benyttet. I hvert Fald vakte
det saa stort Røre, da den senere saa bekendte Tømmer
mester Kayser i 1843 ansøgte om at blive Mester uden at
gøre Mesterstykke, at der tydelig nok ikke har været noget
Præcedens for, hvorledes et saadant Tilfælde skulde be