Tømmermester Kaysers Mesterprøve.
587
at han har arbeidet som Tømm ersvend, saa antage vi, at han
i enhver Henseende besidder de Kundskaber og den Færdig
hed, man kan fordre hos en T ømm erm ester og Møllebygger,
hvorfor vi anbefale ham til at opnaae den T illadelse, han an
søger, til at etablere sig som saadan uden at gjøre Mester
stykke.
B estyrelsen for den polytechn isk e Læreanstalt d. 3. Juli 1843.
H. C. Ørsted.
W. Zeise.
F. G. Forchhamm er.
Ramus.
G. Hummel.
Hetsch.
Tilfældet var altsaa nyt, og Kancelliet havde ingen
Erfaring i, hvorledes det skulde afgøres. Foreløbig
sendte det derfor Sagen til Magistratens Erklæring. Ma
gistraten har vel heller ikke vidst, hvad derved var at
gøre, og sendte altsaa Sagen videre til Tømmerlaugets
Oldermand. Her var man endelig kommen til den rette.
Tømmermester Balsløv var ikke i Tvivl om, hvorledes
Kaysers Andragende burde behandles: det skulde pure
afslaaes.
»At Keyser«, skriver han, »efter de Ansøgningen
vedlagte Attester, besidder Færdighed i Tegning, er vel
meget god t; men derfor kan han, hvilket efter hans egen
Erklæring i Ansøgningen ogsaa maa sluttes, være langt
tilbage i den praktiske Tømmermandskunst. Uagtet han
ved den polytechniske Læreanstalt har erhvervet sig 3die
Caracteer og en anbefalende Attest, turde det dog være
muligt, at han ha r en meget ringe eller maaske slet
ingen praktisk Erfaring i en Mølles Opbygning. Hvad
det bevægelige Tag paa det i Christiania værende Ob
servatorium angaaer, da synes det lidt overdrevet, at
Keyser skulde kunne frembringe en saadan Kraft ved
et Par Fingeres Tryk, som andre kuns har kunnet til
vejebringe ved dertil at bruge den største Anstrengelse.
Min ærbødige Betænking herover er derfor, at det til-
raadeligste var, at Keyser aflægger de anordnede Prøver
paa sin Duelighed.«
38*