18 / 130
selvfølgelig Baggrund for Arkitekturens store Værker,
noget, mangen anden Stad a f Københavns Størrelse
maa savne — og det er den kultiverede Borgerlighed
i vor B y s Mængder af gode Borgerhuse Gade op og
Gade ned. I disse navnløse, i det enkelte ofte lidet
kendte Huse, tit med saa beskeden ydre Fremtræden,
har København en Skat, der bør bevares i det Omfang,
Tiden og Forholdene muliggør.
Sandt at sige — den, der ved, at København va r en
opblomstrende Stad i Valdemarstiden, v il desværre for
gæves lede efter et eneste arkitektonisk Mindesmærke
fra saa fjærne Tider — udover Ruinerne under Chri
stiansborg Slot, og selv fra den senere Del af Middel
alderen er de Levninger, der er tilbage, snart talte.
Hvad endnu findes af Middelalder — selv i Byens K ir
ker — er ikke meget og kun een eneste middelalderlig
Bygn ing staar endnu uforandret. Det er Vestfløjen af
Stadens Helligaandskloster, det saakaldte „Helligaands-
hus“ . Men dybt nede, under Bygrundens nuværende
N iveau lever Middelalderens Huse videre i Fundamen
ter og Grundsten. Disse tilfældige Rester fører her en
slumrende underjordisk Tilværelse, indtil de en skønne
Dag, ved en Grundudgravning, bliver kaldt frem til
L ive t og Lyse t for en kort Stund, for atter at forsvinde
i Mørket. Og hvad er der tilbage af Renaissancens rige
og straalende Bo ligarkitektur! — A f Borgerhuse nogle
ganske faa. A f Bindingsværksbygninger fra denne Peri
ode, der fyldte op, vekslende med grundmurede Huse —
„Stenhuse“ kaldte man dem i gamle Dage — er der
næppe mere nogen af Anselighed tilbage. Store Dele af
det gamle København — Bispestaden — skiftede Ham
efter Branden 1728 og andre Dele efter Branden
1795.
16