24 / 130
gangsmaade og ikke den topografiske med Skildring af
de paagældende Huse efter Byens K va rtere r i Række
følge. Samtidige og beslægtede Bygn inger findes saa
nogenlunde spredt i alle K va rtere r ligefra den gamle
Bispestad til det yngste samlet-bebyggede af alle gamle
B ykva rtere r — Partierne ved Stranden og Holmens
Kana l. Derimod har man ved Anbringelsen af B ille
derne foretrukket at følge den topografiske Fremgangs-
maade og har placeret dem efter følgende Hoved
grupper: Bispestaden med Frederiksholmskvarteret og
Kongens N yto rv — N y København med Frederiks-
staden og Nyhavn — Christianshavn.
Farverige, frodige, med Sandstensforsiringer og
svungne Gavle, svulmende af Humør troppede i meget
gamle Dage — i Slutningen af 16 . og langt op i 17 . Aar-
hundrede — Renaissancens Stenhuse op baade her og
der i den gamle Bispestad og paa Christianshavn. Det
kunde hænde, at disse Bygaarde teede sig som rene
Herregaarde med Trappetaarn og Spir. I vore Dage
støder man kun saare sjældent paa den A rt Huse. I
det egentlige København er kun een Bygn ing af B e
tydning tilbage af denne statelige T yp e ; det er
Borg
mester Mathias Hansens Gaard paa Amagertorv
(S. 9).
Den gamle Borgmestergaard paa Amagertorv fra 16 16
har høj Stue, derover to lavere jævnhøje Stokværk og
øverst to Gav lkviste med Luger ind til Tagpartiet. Det
er Købmands- og Patricierhjemmet, med rigelig Plads
til Beboelse og kun beregnet til een Fam ilie. I det ene
og bredere Sidefag aabner Sandstensportalen Vej til
Gaardspladsen bag Hovedbygningen og lige indenfor
Porten stod Trappetaarnet med Opgang til de øvre
Stokværk. Mathias Hansens Gaard har ganske vist
forlængst mistet sit Trappetaarn og har ikke kunnet
2 2