30 / 130
været en god Repræsentant for hine Tiders solide bor
gerlige Bygningskunst. Var Grundene
meget
smalle,
tillod de kun Gavlhuse. I Lille Kongensgade kan man
se saadanne høje, smalle Huse, fra en Udparcellering
af en større Grund. De danner et ganske ejendommeligt
Gadebillede og flere af Husene har endnu et v ist Re-
naissancepræg over sig (S. 7).
Det kan hænde, at man hist og her i København i et
ellers yngre Hus, støder paa en Dør, en Portal, eller
andet, der viser, at der her tidligere har staaet en B y g
ning fra Renaissancetiden. A tter i Strandgade — Nr.
22 — en Ejendom, der senere ombyggedes af Cort
Adeler, standser man uvilkaarligt ved en svær Sand
stensportal fra Christianshavns ældste Dage, i Manér
beslægtet med Portalen paa Amagertorv, men mere
robust og djærv i Behandlingen; dens Overdel stam
mer fra 18 . Aarhundrede. Det er muligt Portalen er op
sat, da Ejendommen tilhørte Jen s Sparre til Sparres-
holm, der havde faaet Gaarden tilskødet 1623 . Ogsaa
denne Portal er et Vidnesbyrd om den til alle Tider
gældende Regel, at man gærne paa tydelig Maade mar
kerer Indgangen til sit Hjem som en hø jlyd t Velkomst
til den Indtrædende (S. 10 1) .
De to her særlig fremhævede Renaissancebygninger
var, trods Tilløb til regelret Komposition og Over
holdelse af lodrette Akser, temmelig uregulære. F a c a
derne maa aabenbart, som almindeligt i Gotikken, have
rettet sig efter Ruminddelingen og visse faktiske F o r
hold, som Hensynet til Gennemkørselsport og paakræ
vede Vinduesstørrelser. De har endnu ikke helt løs
revet sig fra Gotikkens Forkærlighed for at bygge inde
fra — udefter, med de deraf følgende Tilfældigheder i
Facadeordningen. N y og særpræget v a r derimod den
hele dekorative Behandling, der i sin hele nordisk
italienske Egenart præger dem saa stærkt, at hvert
Barn lægger Mærke til dem paa sin Vej.
28