26 / 130
undgaa at faa store Butiksruder i Stueetagen, — den
har dog i sin Gadefacade endnu alt det væsentlige i
Behold og viser os et arkitektonisk Ansigt fra en Tid,
da det stod godt til her i Danmark, og København
havde en af sine store Perioder. Bygmesteren har været
fortrolig med den samtidige nederlandske Renaissance,
af Italiens Pa ladsarkitektur er ganske v ist kun svage
Mindelser. Alene det købstadagtige, at Huset virker i
Højden og ikke efter Bredden er uitaliensk. Men I ta
lien lever dog i den horizontale Deling af Facaden ved
vandrette Baand under Vinduerne. Derimod har en re
gulær, symmetrisk Komposition, som det forlangtes i
Italien, ikke kunnet gennemføres; alene det brede P o r t
fag til Højre umuliggjorde det. Men for Datiden va r
Symmetrien ikke endnu indgaaet i Bevidstheden som
en Nødvendighed for den gode Arkitektur. Sligt kunde
undværes. Man fulgte stadig en fra Gotikken arvet, men
tilfældig, af Bygningernes P lan bestemt Facadeord
ning. For de Tiders Mennesker v a r det dekorative der
imod noget meget væsentligt. Selv de smedede Jærn-
ankre liver op som en fin Prydelse. Og det kan ikke
nægtes — dekorativt v irker denne Facade, med sine
mørke Murflader og lyse Sandstensdetailler. Hvad de
sidste angaar, er Mindelserne om Italien her forholdsvis
levende, omend de dekorative Motiver og Ornamentikken
har faaet en overmaade fri og ganske uakademisk B e
handling. Man behøver kun at kaste et B lik paa Po r
talen, der er en løssluppen Fantasis Studie over ita
lienske Renaissanceportaler (S. 1 3 ) ; eller læg Mærke til
Vinduerne med de svære Stenposter og kronet af spræl
ske Volutmotiver, og til Gavlkvistene, hvor Bygm este
ren, der maaske selv va r Stenhugger, har formet et rent
Bravournummer af dekorativ A rkitektur (S. 1 1 ) . I deres
forøvrigt klare og faste symmetriske Komposition er
Gavltrekantens strænge Linier digtet bort i Konturer
med Sveif og Sving, der fortsættes ind over Murfladerne
24