20 / 130
De store nyindlemmede Arealer blev først bebygget
i Frederik 1 1 Is og Christian Vs Dage og da de a f
brændte K va rtere r skulde genskabes efter 1728 og se
nere „Frederiksstaden“ blev nybygget, v a r Barokken
eneraadende; da de afbrændte K va rtere r skulde rejses
igen efter 179 5 , va r det Klassicismen. Og op igennem
19 . Aarh.s første Halvdel, ja ! langt op i 70.erne, va r
det, naar nye Ejendomme skulde opføres, stadig K la s
sicismen i dens efterhaanden mere og mere forenklede
Form , Empiren, der prægede Husene. Hvad der siden
da er bygget af N yt, er højst forskelligartet, en B lan
ding af Godt og Ondt — men næsten altid gribende
stærkt ind i Byens bestaaende K a rak te r og dens hævd
vundne Traditioner. Som allerede sagt, er det dog nær
mest langs de store Trafikaarer, de sidste Slægtsleds
Byggeri har gjort sig gældende — endnu er København
altovervejende en B y , hvor det først og fremmest er
Barok og Empire, der giver Huse og Gader K arak ter.
Det gamle København er den Dag i Dag mærkelig
stærkt præget af det 18 . Aarh.s Forestillinger om,
hvorledes en B y s Huse skulde være og virke, og en B y s
Gader præsentere sig.
Det er ikke saa helt let i den Vrimmel a f gode gamle
Huse, København ejer, at drage frem de, der særlig
fortjener at betragtes som karakteristiske Repræsen
tanter for Tid og Art. Lettest lader det sig naturligvis
gøre fra Tider, hvor Udvalget er ringe, som i Rena is
sancen, noget vanskeligere bliver det allerede for Barok-
Rococohusenes Vedkommende og næsten ugørligt for
den saa stærkt og alsidigt repræsenterede Empire. Der
er selvfølgelig altid nogen, der v il sige: Hvorfor er det
eller det Hus ikke taget med i en Bog om gamle køben
havnske Huse, eller: hvad i al Verden skal man med det
18