KøbenhavnSkitseGeneralplan

B yen og de v ig t ig s te p lan læ gn ingsopgaver

Bykærnen

Københavns bebyggelse har gennem de sidste få generationer

bredt sig som brede ringe ud fra en gammel bykærne, den

gamle fæstningsby. Voldene om denne udgjorde i flere år

hundreder byens begrænsning og omsluttede indtil for 100 år

siden så godt som hele byens bebyggelse. Fra byens grund

læggelse til vore dage har denne bydel gennemgået mange

ændringer. Gamle bygninger er forsvundet, og nye er opført.

Ikke mindst de store brande i 1700-tallet og bombarde

mentet i 1807 bidrog væsentlig hertil. Betydelige fornyelser er

også i tidens løb sket ved den private ombygnings- og nybyg

ningsvirksomhed, som har været en følge af erhvervenes

erobring af bykærnen - citydannelsen - og ved gadegennem

brud med hertil knyttede saneringer med offentlig medvirken.

Jævnsides med de fornyelsesopgaver, der stadig trænger sig

på i bykærnen, stilles man også over for krævende bevarings

opgaver, idet et stort antal af vore fornemste historiske og

arkitektoniske mindesmærker findes i denne bydel.

Der optræder således side om side store erhvervsinteresser, som

har krav på vidtgående hensyntagen, og betydelige kulturvær

dier, som det må være samfundets pligt at beskytte.

B rokvartererne

Uden for den gamle bykærne ligger ringene af nyere bebyg

gelse. Inderst ligger bebyggelsen imellem voldlinien og Køben

havns begrænsning før indlemmelserne ved århundredskiftet.

Den er beliggende på et åreal, der i mange år som følge af

Københavns befæstning var underlagt en demarkationstvang;

arealet blev først frigivet til bebyggelse for 100 år siden, tidligst

området uden for søerne - brokvartererne - og senere den

manglende bræmme mellem søerne og voldgaderne - vold

kvartererne. Dette område, som var betydelig større end byen

inden for voldene, blev stort set taget i brug i løbet af et halvt

århundrede, fra ca. 1850 til ca. 1900. Bebyggelsen blev i

hovedsagen en kompakt etagebebyggelse, idet de byggende

ikke ænsede de røster, som allerede under kvarterernes op

førelse advarede mod den store bebyggelsestæthed og de dårlige

lysforhold m. m. Det var ikke alene boligbebyggelse, der

voksede op i brokvartererne, også erhvervsbebyggelse skød op.

Det bystyre, eller snarere den tidsalder, som ikke fandt det

muligt at gribe ind over for bebyggelsestætheden på de enkelte

grunde, kunne endnu mindre gribe ind med hensyn til grun

denes anvendelse. Fabrikker og værksteder voksede bl. a. plan

løst op inde i mange af de ældste dybe karréer.