16 / 178
Medens der i bykærnen kun stedvis forekommer egentlige
saneringsopgaver, rummer brokvartererne - specielt de indre,
først bebyggede områder - store fornyelsesopgaver, som det er
en af vor tidsalders mest påtrængende forpligtelser at søge løst.
F rederiksberg
Som en ø, der halvt skyder sig ind i brokvartererne og halvt
rækker ud i områder med nyere bebyggelse, ligger Frederiksberg
kommune. Det frederiksbergske samfund har på mange måder
en karakter, der er forskellig fra Københavns, hvilket ikke mindst
er kommet til udtryk i bebyggelsens udformning. Den indre
del af de gamle villakvarterer adskiller sig således stærkt fra
brokvartererne, men rummer dog ligesom disse betydelige for
nyelsesproblemer. Det er karakteristisk, at medens fornyelsen
af brokvartererne må få en tendens til udtynding, synes for
nyelsen af de ældre dele af Frederiksberg naturligt at måtte gå
i retning af en intensivering af bebyggelsen.
Ligesom der i tidens løb har været samarbejde mellem de to
kommuner om ledningsanlæg, sporvejsdrift og andre anliggen
der, som dårligt kan underordne sig kommunegrænsen, må man
forudsætte, at det samarbejde om byplanspørgsmål, der ganske
vist i øjeblikket eksisterer, i fremtiden i højere grad også må
udstrækkes til at omhandle de større linier, hvorefter det sam
lede bysamfund skal udvikle sig.
De indlemmede d is trik te r
Omkring brokvartererne og Frederiksberg ligger resten af det
nuværende København; disse arealer blev ved århundredskiftet
indlemmet i København, hvorved byen fik sit areal tredoblet.
Store områder i dette bælte - de indlemmede distrikter (Brøns
høj, Valby, Sundbyerne) - blev udlagt til haveboliger - mere
end 1/5 af lejlighederne her findes i villaer eller rækkehuse.
Resten - eller 4/5 - af lejlighederne er dog beliggende i halvhøj
eller høj bebyggelse, således at antallet af etageboliger også
her er overvejende. Den væsentligste del af denne etagebe
byggelse blev opført efter det bygningsreglement, der blev
vedtaget for disse distrikter, og som på visse punkter betød
nogen forbedring af bygningsloven af 1889; standarden ligger
imidlertid gennemgående adskilligt højere end efter dette
reglements bestemmelser.
I erkendelse af at en fortsættelse af brokvarterernes kompakte
bebyggelse i de nylig indlemmede distrikter ikke var ønskelig,
udskrev kommunalbestyrelsen i 1908 en international kon
kurrence om en plan for disse distrikters bebyggelse. Sev om
man ikke kunne følge noget af de ved konkurrencen præmierede
forslag, bestyrkede denne dog bystyrets opfattelse af, at ud-
I I