Previous Page  16 / 178 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 178 Next Page
Page Background

Medens der i bykærnen kun stedvis forekommer egentlige

saneringsopgaver, rummer brokvartererne - specielt de indre,

først bebyggede områder - store fornyelsesopgaver, som det er

en af vor tidsalders mest påtrængende forpligtelser at søge løst.

F rederiksberg

Som en ø, der halvt skyder sig ind i brokvartererne og halvt

rækker ud i områder med nyere bebyggelse, ligger Frederiksberg

kommune. Det frederiksbergske samfund har på mange måder

en karakter, der er forskellig fra Københavns, hvilket ikke mindst

er kommet til udtryk i bebyggelsens udformning. Den indre

del af de gamle villakvarterer adskiller sig således stærkt fra

brokvartererne, men rummer dog ligesom disse betydelige for­

nyelsesproblemer. Det er karakteristisk, at medens fornyelsen

af brokvartererne må få en tendens til udtynding, synes for­

nyelsen af de ældre dele af Frederiksberg naturligt at måtte gå

i retning af en intensivering af bebyggelsen.

Ligesom der i tidens løb har været samarbejde mellem de to

kommuner om ledningsanlæg, sporvejsdrift og andre anliggen­

der, som dårligt kan underordne sig kommunegrænsen, må man

forudsætte, at det samarbejde om byplanspørgsmål, der ganske

vist i øjeblikket eksisterer, i fremtiden i højere grad også må

udstrækkes til at omhandle de større linier, hvorefter det sam­

lede bysamfund skal udvikle sig.

De indlemmede d is trik te r

Omkring brokvartererne og Frederiksberg ligger resten af det

nuværende København; disse arealer blev ved århundredskiftet

indlemmet i København, hvorved byen fik sit areal tredoblet.

Store områder i dette bælte - de indlemmede distrikter (Brøns­

høj, Valby, Sundbyerne) - blev udlagt til haveboliger - mere

end 1/5 af lejlighederne her findes i villaer eller rækkehuse.

Resten - eller 4/5 - af lejlighederne er dog beliggende i halvhøj

eller høj bebyggelse, således at antallet af etageboliger også

her er overvejende. Den væsentligste del af denne etagebe­

byggelse blev opført efter det bygningsreglement, der blev

vedtaget for disse distrikter, og som på visse punkter betød

nogen forbedring af bygningsloven af 1889; standarden ligger

imidlertid gennemgående adskilligt højere end efter dette

reglements bestemmelser.

I erkendelse af at en fortsættelse af brokvarterernes kompakte

bebyggelse i de nylig indlemmede distrikter ikke var ønskelig,

udskrev kommunalbestyrelsen i 1908 en international kon­

kurrence om en plan for disse distrikters bebyggelse. Sev om

man ikke kunne følge noget af de ved konkurrencen præmierede

forslag, bestyrkede denne dog bystyrets opfattelse af, at ud-

I I