KøbenhavnSkitseGeneralplan

bygningen af de nye distrikter burde ske med en udpræget

åben bebyggelse baseret på de nye transportmiddel, de elek

triske sporvogne. Bestræbelserne gik dog ikke alene ud på at

få mere

åbne

boligkvarterer, men også på at skabe

rene

bolig

kvarterer uden indblanding af erhvervsvirksomheder. Det lov

grundlag, myndighederne havde at arbejde med, var imidlertid

meget mangelfuldt. I bygningslov og bygningsreglement fandtes

ingen byplanbestemmelser, og byplantankerne måtte i det store

og hele realiseres ved forhandling i de enkelte udstyknings

sager. Det var dog en betydelig hjælp for myndighederne,

at kommunen var i besiddelse af landbrugsejendomme med

anselige arealer, for hvilke man fuldt ud kunne beherske

udviklingen.

I alt væsentligt må man anse resultatet af de indlemmede

distrikters udbygning for tilfredsstillende. Muligt kan siges, at

bestræbelserne for at skabe rene, ugenerede boligkvarterer er

blevet fulgt for konsekvent. Visse afsnit - navnlig Vanløse-,

Husum-, Brønshøj-distriktet - må i dag betegnes som på

faldende underforsynet med værksteder og industri, og den

positive indsats for at skabe velbeliggende, beskyttede indu

strikvarterer blev først ydet på et for sent stadium af disse

områders bebyggelse. De større industrikvarterer, der i 1934

blev fastlagt i Utterslev, Valby, Sydhavnen og Sundbyerne,

var således nærmest at betragte som en afgrænsning og beskyt

telse af visse, tildels temmelig ringe industrikvarterer, som på

det tidspunkt uden særlig medvirken fra det offentliges side

var vokset op de pågældende steder.

Det forekommer således, at der for disse kvarterers vedkom

mende kun står tilbage at råde bod på visse mangler. Man kan

sige, at der ved bebyggelsen af de få endnu ledige arealer,

som er tilbage, må søges opnået en afrunding og færdiggørelse

af de enkelte kvarterer.

Omegnskommunerne

Det yderste bælte af den storkøbenhavnske bebyggelse ud

gøres af omegnskommunerne, hvoraf de største nu har delvis

købstadsforfatning.

I alt regner man i dag med, at en snes kommuner er tilknyttet

det københavnske bysamfund derigennem, at de hver især mod

tager en større eller mindre del af storbyens vækst. Da byplan

lægningen er en udpræget kommunal opgave, bærer de også

hver for sig en tilsvarende større eller mindre del af ansvaret

for, at Storkøbenhavns udvikling sker på en byplanmæssig for

svarlig måde.

En koordinering af planlægningen har i mange år været søgt

etableret på frivilligt grundlag. En række kommissioner har i