96 / 178
matthæusgade
:
Simpel bygningsudtynding: H vis
baghusene i den sydlige del a f
karréen blev fjernet, ville der
fremkomme en
35—40
m bred
karrégård.
Enkeltskravering:
1 - 2
etager,
krydsskravering:
3
etager og der
over. M å l
1 : 2
500
.
skal bibeholdes o. s. v., må den være indskrænket til at omfatte
et mindre, overskueligt område og vel et område, som for en
væsentlig del består af kondemnable ejendomme.
De aktuelle overvejelser med hensyn til en iværksættelse af
saneringen i brokvartererne er også - ganske naturligt - ind
ledt med forslag til kondemneringer og forarbejder
til sanerings
plan for en enkelt karré, mellem Saxogade og Westend.
Valget af
en karré i dette særlig kompakt bebyggede kvarter har været
meget nærliggende. Selve karréen synes velegnet til en simpel
bygningsudtynding. I den sydlige, rent boligprægede del af
karréen er man bl. a. fri for den ellers sædvanlige sammen
bygning af for-, side- og baghuse.
Når man imidlertid står overfor en etapevis fornyelse af et stort
samlet byområde som Vesterbro, vilde det være utilfredsstillende
blot at fortsætte med at udarbejde mindre, afgrænsede planer.
For
at sikre at fornyelsen skrider frem i en for hele kvarterets
tarv hensigtsmæssig rækkefølge med en passende spredning af
virkningerne,
for
at sikre at den i hvert enkelt tilfælde bedste
metode bringes i anvendelse, herunder de muligheder, bygge
loven indebærer,
for
at sikre at der under fornyelsen tages hensyn
til behovet for friarealer, institutioner etc. i hele bydelen,
for
at
sikre, at der ikke sker bebyggelse, ombygning eller lignende
inden for bydelen, som kan vanskeliggøre en rimelig fornyelse
til sin tid og
for
i det hele at sikre, at der ikke ved de aktuelle
saneringsarbejder opstår forhold, som kan forringe den endelige
genopbygning af kvarteret efter større linier - synes det vigtigt,
at man som grundlag for alle detailplaner for aktuelle sanerings
arbejder har
en mere langsigtet dispositionsplan for fornyelserne
i hele bydelen.
Sådanne dispositionsplaner - eller fornyelsesplaner - for
Vesterbro og Nørrebro må først og fremmest være baseret på
en stillingtagen til den
fremtidige anvendelse
(beboelse, erhverv,
offentlige formål, o. s. v.) inden for disse omrader. Man har set
det som en af de vigtigste opgaver for generalplanskitsen at nå
frem til en principiel stillingtagen til dette for den videre plan
lægning meget vigtige udgangspunkt og specielt foresla ret
ningslinier herfor i de bydele, hvor man står over for omdan
nelser og fornyelser. For det centrale omrades vedkommende
resulterede disse overvejelser i en zoneskitse (ill. side
62
).
Erhvervsområderne fra den centrale bydel var her vist fort
sat ud i brokvartererne med udløbere af erhvervsbebyg
gelse, som skulle knytte sig til de store forretningsgader,
Vesterbrogade og Nørrebrogade. Herudover har man ment, at
de indre brokvarterer i videst muligt omfang burde blive
boligområder (jfr. side
29
). For såvidt dette hovedprincip vil
kunne finde almindelig tilslutning, vil et næste trin af plan-
9
1