94 / 178
Brokvarterernes to v ig tig s te fornyelsesområder
Der kan næppe rejses diskussion om, hvor de byområder ligger,
som kræver dette omfattende initiativ. Det er
det indre
Vesterbro og det indre Nørrebro,
som er søgt afgrænset som
fornyelsesområder
på omstående planer. Et kvarter som Ryes-
gadekvarteret er ikke medtaget her, selvom det rummer bebyg
gelser, som er fuldt ud så ringe som den dårligste bebyggelse i
de indkredsede områder, og som kan kræve indgreb ligeså
hurtigt. Dette kvarter nyder imidlertid godt af sin ringe dybde
og sin gode adgang til Fælledparken på den ene side og søerne
på den anden, og dets fornyelsesproblemer kan bedre behandles
isoleret end de kompakte brokvarterers (ill. side
85
).
Karakteristisk for de to fornyelsesområder er, at bebyggelsen
overvejende er opført før
1889
, da en ny bygningslov skær
pede kravene til gadebredder, beboelsesrum, trappeforhold, etc.
Lejlighederne har kun undtagelsesvis badeinstallationer og
w.c.-forholdene er ringe; der er ofte fælles w .c. på etagerne og
undertiden kun gård-w. c. Områderne rummer de fleste af byens
korridorhuse og dækker enklaverne med de særlig snævre og
mørke gader (ill. side
18
). Karréerne har gennemgående en ud
nyttelsesgrad højere end det tilladte maksimum
2,0
og i mange
karréer ligger udnyttelsesgraden over
2
,
5
. Et stort antal af de
rene boligkarréer, d.v.s. karréer med mere end
8 0
% af etage
arealet anvendt til beboelse, har en befolkningstæthed større
end
1
000
pr. ha, og enkelte kommer endog op på omkring
1
400
. De lokale institutioner og parkarealer er yderst knebne
i størrelse.
T il belysning af den foreslåede afgrænsning af de to fornyelses
områder, hvor miljøomdannelsen synes særlig påkrævet, har
man på planerne på næste side foruden afgrænsningen vist
dels
den celdste bebyggelse,
opført før x
875
» d-v.s. før kravene til
lysafstande m. v. blev noget forbedret, og dels
karréer med høj
udnyttelsesgrad.
Som kriterier for saneringsopgaven kan byg
ningsalderen siges at give et vist udtryk for bygnings- og bolig
kvaliteten, og udnyttelsesgraden at give udtryk for den byplan
mæssige kvalitet (lysforhold, friarealer, etc.). Planerne viser,
hvor problemerne i særlig grad samler sig inden for disse
områder.
Sam let fornyelsesplan før konkrete saneringsplaner
I henhold til boligtilsynslovens §
24
er fremgangsmåden i dag
den, at der som grundlag for en sanering inden for >>et, af en ellei
flere ejendomme bestående, usundt eller brandfarligt omiade«
skal udarbejdes en
saneringsplan.
Da en sådan plan er en kon
kret detailplan for en aktuel sanering og må rumme en direkte
stillingtagen til, hvilke bygninger der skal fjernes, hvilke der
89