KøbenhavnSkitseGeneralplan

92 / 178

Brokvarterernes fornyelse — den forestående
planlægning
Fornyelse a f boligkvarterer snarere end a f ejendomme
Efter at have karakteriseret brokvartererne nærmere og efter at
have omtalt de metoder, der står til rådighed under det kom­
mende arbejde med disse kvarterers fornyelse, rejser sig de vig­
tige spørgsmål om, hvor og hvordan man skal gå i gang med for­
nyelserne. Bør man omhyggeligt opsøge byens dårligste hus og
rive det ned først og herefter fortsætte med det næstdårligste ?
Eller bør man finde frem til byens dårligste kvarter og begynde
med at foretage den nedrivning, som vil gavne dette kvarter
som helhed mest - uanset om det er en relativt god bygning,
der først må falde?
Dette er at stille problemet skarpt op, men det er værd at
notere, at den nuværende saneringslovgivning nærmest anviser
den førstnævnte fremgangsmåde. Loven om boligtilsyn og sane­
ring af usunde bydele er baseret på en vurdering af den enkelte
bolig eller enkelte bygning, men ikke af dennes forhold til
omgivelserne, f. eks. ringe afstand til nabobebyggelse, dårlig
adgang til opholdsarealer, legepladser o. s. v. - Det er selvsagt
vanskeligt at afveje tekniske mangler ved en bygning med mang­
ler ved denne bygnings placering på grunden eller mangler ved
det kvarter, bygningen ligger i. Når man står overfor at skulle
foretage en rationel fornyelse af de dårlige dele af byen, må de
byplanmæssige mangler imidlertid veje overordentlig tungt.
Man har da også allerede i indledningen lagt noget mindre vægt
på de saneringsopgaver, der forekommer i form af mindre grup­
per af dårlig bebyggelse i de indre bydele - vel byens dårligste
og ældste huse - idet alene den ringe udstrækning af disse
dårlige områder begrænser opgaven. Derimod har man stærkt
fremhævet den opgave, der ligger i fornyelsen af de store,
samlede områder i brokvartererne med kun 70 -90 -årig bebyg­
gelse. Disse områders bygningstekniske mangler er ganske
vist ikke store, men ved deres kompakte, lysfattige bebyggelse,
deres mangel på friarealer, deres indblanding af generende virk­
somheder og deres sammenhobning af mennesker fra de lavere
indtægtsklasser udgør de et boligmiljø, som star i den stærkeste
modstrid med de krav, der i dag må stilles til et boligkvarter.
Boligkommissionen har, bl. a. i sine beretninger, dokumenteret,
hvorledes disse områder kan danne frodig grobund for sociale
misforhold af alle slags. Hovedopgaven fo r fornyelsen består altså
ikke i at gribe ind på flest mulig dårlige punkter i byen, men i
at gennemføre en planmæssig omdannelse a f boligmiljøet i visse
store samlede bydele, hvorunder alle brugbare metoder, kort­
sigtede og langsigtede, tages i anvendelse.
87