KøbenhavnSkitseGeneralplan

lægningen naturligt kunne bestå i, at der i stort omfang fast

lægges områder for boligbebyggelse efter byggelovens §

hvilket bl. a. vil beskytte kvartererne mod yderligere erhvervs

indtrængen og også støtte den tilstræbte industriudtynding.

Når der er taget principiel stilling til den fremtidige anvendelse

inden for de to bydele samt til de hovedtrafiklinier, som vil

berøre områderne (jfr. trafik-afsnittet) kan dispositionsplanerne,

som også må omfatte reservering af areal til offentlige institu

tioner, udlæg af fremtidige parkarealer, etc., udarbejdes. Det

specielle ved disse dispositionsplaner, som skulle danne bag

grund for den samlede fornyelse af miljøet i de to bydele, er,

at de skal være

etapeplaner for områdernes forbedring.

Der må

arbejdes med foranstaltninger både på kort og på lang sigt,

således at alle former for forbedring tages i betragtning, lige fra

spartanske gårdomlægninger og bygningsistandsættelser til total

rydninger. Hvis denne planlægningsopgave skal løses forsvar

ligt - med passende hensyntagen til eksisterende værdier og

ejer-interesser og således, at der opnås den størst mulige nytte

virkning af de midler, der kan sættes ind fra det offentlige -

må den blive temmelig omfattende. Nogle indledende under

søgelser har vist, at forholdene er langt mere komplicerede

og varierende fra karré til karré, end man i almindelighed

regner med. Der er så at sige ikke to karréer, der vil kunne

behandles efter helt samme mønster.

Det foreslås herefter, at der for de to fornyelsesområder snarest

sættes et undersøgelsesarbejde igang, som skulle sigte mod

kvalitetsvurdering

som kan være vejledende ved tilrettelægning af

fornyelsesetaperne.

Som det vigtigste mål for denne vurdering må

stå en klassificering af de enkelte boligejendomme efter deres

egnethed til med visse ombygninger at blive gjort brugbare for

en periode (jfr. boligkommissionens generelle kvalitetsvurde

ring) og en vurdering af de industrielle virksomheder, beret

tigelsen af deres beliggenhed i kvarteret, deres bygningsmæssige

og driftsmæssige kvalitet, deres gener i forhold til omgivelserne

etc. Disse undersøgelser vil kræve et intimt samarbejde mellem

stadsingeniørens direktorat og en række institutioner og myndig

heder: boligkommissionen, sundhedskommissionen, direktora

tet for fabriktilsynet m. fl.

Den

. oktober

1949

nedsatte arbejds- og boligministeriet en

kommission til revision af lovgivningen om boligtilsyn og sane

ring. Resultaterne af dette arbejde kan blive afgørende bl. a. for,

i hvilket omfang de forskellige saneringsmåder vil kunne bringes

i anvendelse. .Det anførte undersøgelsesarbejde vil imidlertid

blive nødvendigt under alle omstændigheder, hvis man over

hovedet skal kunne tale om en

planmæssig

fornyelse af bro

kvartererne.