14 / 228
3
vare ret hjemløse, idet de ikke alene savnede
deres Slægt, merw ogsaa det Fædreland, der
havde fostret dem.
Det var tillige Drenge, fødte og opdragne i
meget forskellige Livsvilkaar, lige fra Greven
til saadan en uselig Pottemagerdreng som jeg.
Aristokratiet glimrede ved Lehnsgreve Christian
Lerche, der sov i Mahogniseng, medens hans
Standsfæller Grev Julius Knuth og den sidste
Ætling af Slægten Urne lod sig nøje, som os
Andre, med mere demokratiske Lejer.
Den rige Godsejerstand repræsenteredes af
Heinrich Valentiner fra Gjeddesdal, Vilhjelm
fra Lolland og Harald Thalbitzer fra Kathrine-
bjerg ved Helsingør. Købmandssønner, eller
som vi kaldte dem „Realister“, var Johan van
Aller, Nikolai Brodtkorb fra Vardø og Schou-
strup fra den bekendte Gaard paa Amagertorv.
Men det største Kontingent stilledes dog af
Embedsstanden, og til dem hørte ogsaa de
fleste af „de Store“ . Theologien var repræsen
teret ved Nikolai, Just og Sophus Holten, alle
fra Skuldeløv Præstegaard. Til dette Trekløver
sluttede sig et andet, Gotfred, Vilhelm og
Valdemar Rode, alle fra Vallø, hvor deres
Fader var Inspektør. Den senere saa bekendte
Præst ved Johanneskirken, Rudolf Frimodt,
Eugen Ibsen fra Odense, nu Overlærer ved
l*