18 / 228
som han havde faaet sendende fra Vardø. Op
livet af denne nationale Ret, erklærede han
pludseligt, at han vilde til Fjelds, og da der
ikke var andre Tinder i Nærheden end Kirke
spiret og Tagryggen, entrede han, trods vore
Advarsler, ud ad et Kvistvindue og begyndte at
klatre op ad Taget; men da nogle af de møre
Tagsten brasede ned, lod han sig nøje med at
ride overskrævs paa Kvisten og forsikre, at
han derfra kunde se lige til Dragør. Folk paa
Gaden begyndte at stirre op mod Huset, og lidt
efter hørte vi hurtige Trin paa Trappen -— det
var Kjøge og Hammerich, der kom farende.
Den sidste var aldeles ude af sig selv, men nu
begyndte der en højst pudsig Parlamentering.
Brodtkorb erklærede, at han ikke vilde komme
ned, med mindre han slap for Prygl, og Enden
blev da, at man stak et Tov op til ham. Med
dette om Livet begyndte han sin langt farligere
Nedstigning; men næppe havde han Hovedet
indenfor Vinduet, før han fik en saa vældig
Lussing, at han dumpede ind paa Loftet, hvor
han dansede rundt som en Bjørn i Line, hylende
over, at Forliget var brudt.
En meget god Lejlighed til Drukning afgav
vore Svømmeøvelser, men der druknede dog
kun En, og han hørte ikke til Skolen. Vor
Svømmeflaade laa fortøjet paa Holms Plads