23 / 228
12
lige Nederlag blev hævnet — men da havde je g
faaet nok af „at pjaske til Søs“ .
Christianshavn har endnu til vore Dage be
varet et vist tarveligt Provinspræg; men i hine
Dage var det et rent Store Heddinge.
Smaa,
lave Boder, store, skumle Fattigboliger, Tugt-,
Rasp-og Forbedringshuset, flankeret af stinkende
Kanaler, kedelige Kaserner og faldefærdige Kir
ker — Intet af dette lokkede os til Leg eller
ungdommeligt Friluftsliv. Men var man først
gennem den lave Amagerport naaet ud i det
Frie, fik man vid Horizont, men ikke altid frisk
Luft i Lungerne. Flydende i Et med Havet,
der tungede den ud i Bugter og Odder, laa her
den øde, side Amagerfælled, omsluttet af Grøf
ter og Diger. Det var et tarveligt Stykke Na
tur, hvor der kun fandtes Ukrudt for Blomster,
Tjørne for Træer, og hvor Nattergalens Sang var
vegen for Rylernes ensformige Pippen — men
dog elskede vi Drenge denne store, grønne
ødemark, om ikke for Andet, saa fordi den
gav os Frihed til at tumle os som vi vilde.
Her smøgede vi i mørke Efteraarsaftener de
rædsomme Stinkadoros „med Havannastrøg“,
som „Snakkeschmidt“ overrakte os mod Er
læggelse af en Toskilling, her klang vore Skøjte
jern lystig hen over Isen i maaneklare Vinter
aftener, og her vare vi ved Sommertide Vidner