Previous Page  28 / 228 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 228 Next Page
Page Background

17

Ansigt, da han rakte mig sin havannastrøgne

Radekop med den Bemærkning, at nu kunde

jeg jo „lunte den a’ “.

Med en Blanding af Stolthed og Benauelse

satte jeg Cigaren til Fængtraaden, og i næste

Øjeblik vandrede Ilden som en lille, glødende

St. Hansorm hen over det bløde Grønsvær og

forsvandt mellem Stenene. I samme Nu tog

Pokker ved os Alle, og først langt borte stand­

sede vi for at afvente Minens frygtelige Virk­

ning.

Men der kom til vor Overraskelse slet ingen.

Luntens svage Røg døde hen, Stenene blev

liggende og efter en fem Minuters Forløb gik

det op for os, at Proppen havde været saa kun­

stig, at Lunten var gaaet ud. Skønt Brodtkorb

protesterede, blev vi enige om at se Minen efter,

men da det kom til Stykket, vilde Ingen vove

sin Pels, og Brodtkorb foreslog da, at vi skulde

trække Straa om det. Jegtrak det korteste og

skulde altsaa i Ilden.

Jeg nægter ikke, at jeg helst havde været

fri, men mellem Drenge hersker en point

d’honneur, der kan være lige saa stor som

mellem Officerer. Med paatagen Ligegyldighed

gik jeg hen imod den lille Stendynge; men da

det pludselig faldt mig ind, at Fader havde for­

talt, at Folk kastedesig paa Maven, naar en

V. Bergsøe: Krigen og Koleraen.

o