32 / 228
2 1
virkelig udmærkede Skytter — det fik Kirke-
gaardens Spurve at mærke. Men saa fik vi den
forrykte Idé at skyde paa hverandre indbyr
des, og det under de mest fortvivlede Forhold.
Vi legede „amerikansk Duel“ .
Lampen paa
Sovesalen blev slukket, enhver tog Dækning
bag sin Seng og i det letteste Nattoilette be
gyndte nu en Kamp, hvor Ingen kunde se sin
Modstander, men hvor man skød efter Instinkt
ved den sagteste Lyd. Vi brugte ikke Pile,
kun Kugler af Ler, men disse kunde slaa meget
føleligt, især naar det ramte Haand eller Ansigt.
Jeg havde lige rejst mig for at skyde, da jeg
følte et Pusterør streife min Pande, og i det
næste Nu havde jeg Kuglen i højre øje.
Jeg
mistede det vel ikke, men det blev svagt og
jeg har Grund til at antage, at min senere,
langvarige Øjensygdom kan føres tilbage til
dette ulykkelige Skud.
Men fraset disse vilde Lege frembød det
Hammerichske Pensionat ikke mange Adspre
delser. Tiden gik trægt og trangt som Viseren
paa det gamle Bornholmeruhr, der stod paa
Gangen. Af og til spillede vi en Holbergsk Ko
medie, hvor de Store fik Rollerne og vi Smaa
Lov til at pudse Lysene, eller der gaves et Skole
bal, hvor de Store fik Damerne og vi Smaa
Stolene at danse med. Intet Under derfor, at