38 / 228
27
dede Sluppert! Nu skal jeg gi’e dig Rødbeder!“
susede Spanskrøret gennem Luften.
Men Brodtkorb rullede sig i sit Tæppe, og
idet han med stor Behændighed parerede Slagene
med sin Sengehest, raabte han: La’ vær! La’
vær! Snille Hr. Køke! Jeg er fra Vardø og
har aldrig set en Rødbede i mit L iv!“
Saaledes endte Rødbedeslaget, men den
næste Morgen maatte den ulykkelige Don Juan
ud med hele Historien.
Han havde trofast
staaet paa Vagt ved Frimurerlogen, hvor hans
Flamme boede, og da han saae Vognen komme
var han sprunget ind i Portalen for at hente
sin Urtekost. Med denne i Haanden var han
styrtet mod Danserinden, som med Udraabet:
„Frels mig fra det gale Menneske!“ havde til
kaldt en forbigaaende Herre. Mod denne Herre
havde han udøst sin retfærdige Harme, men
med højst sørgeligt Resultat, thi Følgerne havde
været en Næsestyver, en Dragt Prygl og et
uværdigt Ophold i Rendestenen foran den Til
bedtes Bolig.
Hvad Rødbederne angik, saa
manglede der ganske vist et Parti i Fru Hamme-
richs Sandkælder under Bibliotekstrappen; men
hvorledes de derfra vare naaede op i Synderens
Seng, fik Ingen at vide — thi Sammenhold var
der.