39 / 228
28
Men dette Sammenhold havde sine betænke
lige Følger; thi det giordeKjøge ganske magtes
løs og fik ham til at holde sammen med „de
Store“ for dog i det mindste at kunne magte
de Smaa. Paa disse faldt da hele Byrden og
særligt paa mig, der var den yngste, den sva
geste og tilmed den ulykkeligste af dem Alle.
Jeg led af en stille nagende Længsel efter mit
Hjem; selv som Voxen og langt fra Hjemmet,
har jeg aldrig kendt et saadant sugende Savn
som den Gang jeg var tolv Aar.
Men naar saa endelig den længe ventede
Søndag kom, randt den ofte op i tunge Skyer,
som endte med Taarestrømme. A f alle Bøger
i den samlede Verdensliteratur var Karakter
bogen mig mest forhadt, thi den tillagde mig
Motiver og skildrede min Karakter paa en
Maade som viste, at dens Forfatter maatte være
en slet Psykolog. Skulde man tro den, var jeg
baade dum, doven og ryggesløs, ret „en forbist
ret Dreng“, medens Sandheden var den, at jeg
var en lille, forkuet og forknyt Stakkel, som
ikke kunde følge med. Det er altid en farlig
Sag at blive flyttet fra én Skole til en anden.
Man faar ikke alene nye Lærebøger, men ogsaa
nye Lærere, der slet ikke kende Undervisnings
planen i den Skole, man har forladt, og derfor
ofte bygger paa Forkundskaber, man ikke har