40 / 228
29
faaet. Netop saaledes gik det mig — det var
mig umuligt at følge med, især i Matematik og
Latin, og jo mere jeg krøb nedad, des mindre
gav Lærerne sig af med mig, saa at Lørdagen
tidt fremviste et Resultat, som ganske forspildte
Søndagens Glæder og fik min Fader til at
vandre om i stille Fortvivlelse over den for
lorne Søn.
Men herfor bar Undervisningen og tildels
Lærerne den største Skyld. Undervisningsprin-
■cipet i Borgerdydskolen som i alle andre da
værende Latinskoler hvilede paa Formlen: „Rems
Dreng!“ — Alt var baseret paa Mnemoneutik,
og den skarpe Hukommelsesevne, jeg lige til
nu har bevaret, er vist en af de faa, men gode
Frugter af den Tids Opdragelsessystem. Jeg
kan endnu Brudstykker af lange Æmter, Skæm
ter og Remser fra hin Grammatikperiodes For
nedrelsestid ; den Gang skulde man kunne
dem paa en Prik — stoppede man, fik man
Bogen i Hovedet og et Nul i Tilgift. Men al
deles forkastelig var den Afhøringsmetode, visse
Lærere indførte for i Hast at fylde Protokollen.
Hammerich ønskede, og det med Rette, at saa
mange Elever overhørtes eller „kom op“ som
muligt; men da Klasserne vare overfyldte, ofte
med hen imod tredive Elever, var det jo umu
ligt at høre dem alle. Tilmed var der Lærere