44 / 228
33
fangen Fugl, jaget af Høge. A f og til kunde
jeg juble op rned de Andre i lystig Leg, men
de fleste Timer gik hen i en Tilstand, der stærkt
nærmede sig Tungsind. Da lysnede et Solblink
fra et Sted, jeg mindst havde ventet, saa skum
melt og mørkt det laa — det var Skolens
Bibliotek. Jeg ser endnu den smalle trefags Sal,
hvor et præpareret Barneskelet stod Vagt, og
hvor de mange Bøgers forgyldte øjne tittede
ud gennem Skabsdørenes Staaltraadsnet. Det
var Krossing som førte mig derop. Han gav
mig Thieles Folkesagn og Andersens Eventyr,
Holbergs Komedier og Ingemanns Romaner —
det var den mest forunderlige, barokke Billed-
verden, der laa gemt i disse Bøger, og i min
let bevægelige Fantasi tog Figurerne Form og
Farve til de næsten forekom mig som levende
Personer.
Nu gik det rent galt med Lærdommen. Jeg
luskede mig til at læse under Bordet, skrev
Komedier til mine Marionetter og endte med at
gemme mig paa Brændeloftet, hvor jeg var
j.
Ly baade for Kjøges og de Stores gavmilde
Hænder. En Huggeblok var min Chaiselongue,
den lune Solvarme fra Tagstenene min Kakkel
ovn og den skraa Lysstraale fra en nopret Tag
rude min enligt brændende Studerelampe. Men
naar saa Skumringen kom, naar Støvatomerne
V. Bergsee: Krigen og Koleraen.
3