„Tal, Dreng! Hvorledes er det, du ser ud?
— Har du faaet Blodstyrtning?“ udbrød Kjøge
forfærdet.
„Nej, men jeg har faaet Prygl, aa, saa ræd
somt! Han slog min Næse til Blods.“
„Hvilken „han“ ?
„Aa! — en Herre — ja, det vil da sige —
det var en finsk Matros nede ved Børsen —
aa han slog mig saa forfærdelig over Skinne
benene med sin Stok.“
„Gik den Matros med Stok?“ spurgte Kjøge
noget tvivlende.
„Nej, det har vist været en Haandspage,“
forklarede Skaftet som en svag Reminiscents af
sin Marryat.
„Du er da ikke bleven stukket?“ fortsatte
Kjøge, som nu begyndte at undersøge Synde
ren. „Men hvad er det, du har i Haaret? —
Det er jo store Skiver Rødbeder! Vil du gøre
Nar ad mig, Dreng? Jeg tror du raser!"
Og et vældigt ørefigen knaldede gennem
Salen, men fra Brodtkorbs Seng lød som Ekko
en underlig Blanding af Grynten, Grinen og
Fnisen.
En Praas gik i dette øjeblik op for Kjøge.
Han snappede Spanskrøret, foer hen til Brodt
korbs Seng, og under Udraabet: „Din forban