23
givet ham Meddelelser om, at den berømte
Danserinde havde lagt Mærke til hans elegante
Ydre, derpaa, at hun stadig talte om ham og
endelig, at hun ønskede at gøre hans nærmere
Bekendtskab. Det usalige Offer gik med en
utrolig Tossedumhed ind paa alle disse Histo
rier, og blev derfor ikke synderlig overrasket,
da han en skønne Dag modtog et fingeret Brev,
hvori Danserinden inviterede ham til at spise
til Aften hos sig, naar hun efter Forestillingen
kom hjem fra Teatret.
Brevet var naturligvis skrevet paa Kommers
og holdt i hele den sentimental-elegiske Tone,
som var Datiden ejendommelig, men netop
dette bevirkede at vor unge Don Juan følte sig
overbevist om sin fuldstændige Sejer. Med slet
dulgt Forfængelighed viste han sine Fortrolige
Brevet, og var egentlig kun i Tvivl om én Ting
— i hvilket Toilette han skulde bedaare sit
Offer; thi saa meget stod ham dog klart, at
Skoletrøjen næppe passede dertil. Saa var der
En, som laante ham en Kjole, og en Anden gav
ham det Raad at anskaffe sig en vældig Urte
kost, thi uden Blomster kunde man umulig be
daare en Sylfide.
Den lykkelige Elsker lod hele sin Formue ryge
til Blomster, Slips og hvide Handsker, ja han
indstuderede endog en sirlig Tale til Blomster-