29 / 228
18
Bombe skulde springe, gjorde jeg samme Ma
nøvre, mest for at vise mine Kammerater, hvor
indviet jeg var i Dækningskunstens Hemmelig
heder. Som et lille Firben kravlede jeg nær
mere og nærmere — nu gjaldt det blot at faa
Hovedet saa meget op, at jeg kunde kigge ned
mellem .Stenene.
Da syntes jeg, at Jorden
pludselig bølgede under mig. Et vældigt Lyn
glimtede for mine øjne, et tordnende Brag
fulgte efter og over mit Ansigt foer en bræn
dende hed Lue, der i næste Øjeblik fulgtes af
kvælende Krudtdamp. Bag ved mig hørte jeg
høje Jammerskrig, men selv var jeg saa fortumlet
af Angst, Ild og Røg, at jeg ikke ænsede, hvad
der foregik omkring mig.
Da jeg endelig kom paa Benene igen, saa
jeg Brodtkorb danse en vild Indianerdans under
høje Hyl, medens de Andre flokkedes omkring
ham for at beundre et Saar han havde faaet i
Hovedet. Han paastod, at en Sten havde ramt
ham, men da han bukkede sig ned for at tage
den op, var det Halvdelen af hans kunstigt ud-
skaarne Mineprop, som Nemesis havde slynget
ham i Hovedet. Vi Andre fejlede Intet, men
efter den Tid tror jeg paa, at der for Drenge
existerer en særegen frelsende Guddom, som
maa være bleven forglemt i den græske Myto
logi.