22 / 228
11
sidde fast i noget underligt Koldt og Klamt,
medens Alt blev mørkt omkring mig. Da jeg
halvkvalt naaede op, var jeg sort til over Knæene,
saa dybt havde jeg siddet i Mudderet. Sligt
var aldrig sket, hvis Svenningsen endnu havde
været Svømmelærer.
Senere, da Svømningen
lededes af Underofficerer, blev den rekrutmæssig
raa, stundom barbarisk, altid sundhedsfarlig; thi
Vandet var stundom stinkende, og de Forkølel
ser, man paadrog sig i Regn og Rusk, varede
længe.
Alligevel havde vi en vis Nytte af Svøm
ningen; thi den kom os til Gode i de „Søslag“ ,
vi leverede i Kalleboderne. Ved Langebro kunde
man faa Baade til Leje. De kostede en Mark
Timen, men saa kunde man til Gengæld proppe
saa mange i Baaden det skulde være. Saa
roede vi langt ud i Kallebod Strand for at
slaas med „Piraterne“, Drenge fra den tyske
Skole paa Christianshavn. Da jeg var lille og
svag, kom jeg kun een Gang med, men det var
ogsaa tilstrækkeligt. Vi blev angrebne af tre
Baade, fik vældige Prygl, og maatte flygte ind
under Land. Her blev vor Baad entret, kænt-
ret og taget. Heldigvis kunde vi vade i Land,
og som druknede Mus naaede vi over Amager
Fælled hjem. Jeg tror nok, at dette skamme