15 / 228
4
Sorø Akademi, og Alphonse Aggerup hørte
ogsaa til denne Gruppe. Endelig havde det kgl.
Theater sendt os Gotlob Stage, og Usserød
Klædefabrik Philip Weilbach, men begge disse
maatte, ligesom jeg, „hønse“ til „de Store“ .
En egen Gruppe dannede Vestindianerne,
som udgjorde en Femtedel af det samlede Pen
sionat. De fleste af dem vare „Realister“ , og
enkelte, særlig Woods, nogle underlige halv-
civiliserede Krabater. Saaledes kunde Finlay
aldrig lukke en Dør op uden først at skære
nogle forskrækkelige Ansigter og krumme Fing
rene som var det Fuglekløer, og Woods bandede
som en Tyrk, naar han bankede os som Negre.
De vare Alle stærke i Ord, lidenskabelige i
Handling, men svage i at skændes paa Dansk;
thi om det hed Hornsko eller Skohorn, Husblæk
eller Blækhus, kom det ikke saa nøje an paa.
Med Undtagelse af Woods var det flinke, for
nøjelige Drenge med udpræget sydlandsk Natur.
Jeg mindes med Glæde Astley de Bretton, Da-
nielsen, Finley og den smukke, elskværdige
de Nully.
Disse Draaber tropisk Blod gav til visse
Tider vort Samliv et ejendommeligt Præg. Naar
de store Vestindiefarere kom hjem, var det sande
Festdage, hvor vi svælgede i Sukkerkager, Ko
kosnødder, Guavagelé og Johannesbrød som