152 / 228
1 4 1
en lav Sofa, hvori der sad en mørkhaaret Mand
i graa Slaabrok, ivrig beskæftiget med at stoppe
en lang Pibe. Han afbrød ikke sit Arbejde,
men stirrede hvast paa mig over Brillerne og
spurgte barsk: „Hvad vil De?“
Alt mit Mod forsvandt ved denne korte Til
tale, og jeg mægtede kun at fremstamme en
frygtsom Ytring om, at jeg havde fundet en
meget sjælden Bille. „Hvilken?“ spurgte Schiødte,
idet han tændte sin Pibe og omgav sig med
nogle vældige Røgskyer.
„Chlænius Sulcicollis“. Schiødte udstødte
en ejendommelig plaffende Lyd mellem Tæn
derne og spurgte: „Hvoraf veed De det?“
„Jeg har bestemt den efter Deres „Danmarks
Eleutherata“.“
„Man kan ogsaa bestemme fejl,“ bemærkede
Schiødte.
„Men jeg har ikke bestemt den fejl,“ sva
rede jeg med Overbevisningens Sikkerhed.
Uden at svare snappede han Samleræsken
ud af min Haand, aabnede den og pustede en
vældig Tobakssky ned i den. Derpaa gik han hen
til Reolen, tog sit Værk ned og gjorde en kort
Notits i det. Derpaa vendte han sig mod mig og
sagde: „De ser ganske godt! Hvad hedder De?“
Jeg maatte nu give Schiødte Oplysninger
om alt, hvad der vedrørte mig, men da jeg til