153 / 228
Slutningen udtalte, at det var min højeste Lyst
at blive Naturforsker, fortrak hans Ansigt sig
til en underlig bitter Grimace, og idet han satte
sit Værk op paa Hylden, svarede han: „De
maa før slaa Sten paa Landevejen end blive
Videnskabsmand i Danmark.“
Dengang forstod jeg ikke hans Ord og følte
mig uhyggelig berørt af dem; senere har jeg
forstaaet baade ham og dem; men da var det
for silde, og det var helt andre Forhold, der
drev mig bort fra en Bane, jeg havde saa kjær.
Fra den Aften var Bekjendtskabet med den
berømte Entomolog sluttet, og det steg senere
til et trofast Venskab, der varede til hans Død.
Schiødte blev min Læremester i Videnskaben,
min Vejleder i Anatomi, exakt Analyse, ja selv
i Entomologiens ret indviklede Latin, ligesom
jeg fulgte ham paa flere af hans entomo
logiske Exkursioner, særlig til det ved Otto
Frederik Muller saa bekendte Frederiksdal, hvor
Furesøen og de omliggende store Skove blev
undersøgte med den Grundighed, der var Schiødte
saa egen.
Det var en stille, varm Sommeraften i Juni
1853, at Meinert og jeg vandrede hjem ad Lyngby
Landevej efter en lang og trættende Exkursion
i Aldershvile Skove. Først sent naaede vi Byen,
og da jeg kom ind i Porcellænsfabrikens Gaard,
1 4 2