158 / 228
1 4 7
med Lærredsposer for at filtrere Vandet, medens
andre bleve lukkede med en Hængelaas af
Sundhedskommissionen. Foruden Vandforsyning
fra Søerne havde Byen fra gammel Tid endnu
en Del Brønde, men i flere af disse var Vandet
saa slet, at de blev erklæret for ligefrem giftige
ved de Undersøgelser, der efter Epidemien an-
stilledes afVandinspektør Colding og den senere
saa berømte Julius Thomsen.
Byens Renlighedstilstand var derhos i aller
højeste Grad forsømt. Gaderne vare slet bro
lagte, og paa hver Side af dem løb en dyb,
stinkende Rendesten, som kun udskylledes, naar
Himlen var saa naadig at besørge det. Paa
mange Steder udsendte de saakaldte Slamkister
deres kvælende Stank, og vandrede man en
smuk Sommerdag ud ad Vesterbro, vare Rende
stenene fulde af Slagteriernes Affald, som laa
og raadnede i Solskinnet.
Men hvad der dog mest bidrog til at for
peste Luften om Sommeren, var den indre Havn
og Byens talrige Kanaler. Her svømmede al
skens Affald lystigt om i Kloakvandet, blandet
med døde Fisk, druknede Hunde og Katte. Ind
traf der Dødvande, hvad hyppigt skete i den
hede Sommertid, antog Vandet en kaffebrun
Farve og udsendte en ulidelig Stank, der kunde
spores helt ind til Byens Centrum. Kongens
10
*